99 mænd og én kvinde: Her er verdens rigeste sportsfolk

63 amerikanere, 32 basketspillere, 22 baseball-stjerner og bl.a. seks tennisspillere tjener boksen – Serena er én af dem. Som eneste kvinde i top 100

Serena Williams under French Open, hvor hun tog rollen som tilskuer til storesøster Venus' opgør. Foto: AP
Serena Williams under French Open, hvor hun tog rollen som tilskuer til storesøster Venus' opgør. Foto: AP

Det kommer næppe som noget chok, at Cristiano Ronaldo, LeBron  James og Lionel  Messi render med de tre podiepladser på magasinet Forbes’ 2017 udgave af  top 100 over verdens rigeste sportsfolk.

Listen blev offentliggjort i går og indeholder navne og formodede indtægter på 99 mænd – og én kvinde. Hun er oven i købet gået på barsel…

Hele listen kan findes her hos Forbes.

Serena Williams har det sidste år tjent sølle 27 mio. dollars – otte mio. i præmiepenge og 19 mio. fra sponsorer som bl.a. Nike – og det er ikke engang nok til at sikre den amerikanske hardhitter en plads i top 50. Serena må nøjes med placeringen som nummer 51, som hun i øvrigt deler med baseball-spilleren Ryan Howard.

Serene i gang på de sociale medier - eller som fotograf - efter Venus' sejr i tredje runde i Paris. Foto: AP
Serene i gang på de sociale medier - eller som fotograf - efter Venus' sejr i tredje runde i Paris. Foto: AP

Nu bliver der nok råd til at købe både lift, klapvogn og en ordentlig stak bleer for de 27 mio. dollars, der omregnet i gangbar dansk mønt til torsdagskurs svarer til små 179 mio. kroner. Og ifølge Forbes rundede tennisstjernen allerede sidste år 150 mio. dollars – 993 mio. kroner – i livstids-indkomst, så der har vel været råd til at sætte en klat ind på ratepensionen for tennisstjernen, der altså målt på den led kan kalde sig milliardær.

I hvert fald i Danmark.

Serena Williams er en af i alt 63 amerikanere på listen, der kun omfatter udøvere af 11 forskellige sportsgrene.

32 basketspillere fra NBA.

22 baseballspillere.

15 fra football.

9 fodboldspillere.

6 tennisspillere.

5 golfspillere.

5 fra motorsport

3 boksere.

Hvis der bliver lavvande i kassen, har kæresten Alexis Ohanian også en skilling eller tre. Foto: AP
Hvis der bliver lavvande i kassen, har kæresten Alexis Ohanian også en skilling eller tre. Foto: AP

De sidste tre pladser på Forbes’ liste går til Usain Bolt, atletik (nr. 23), MMA-kæmperen Conor Mc Gregor (nr. 24), og cricketspilleren Virat Kohli (nr. 89).

Samlet er indtægterne for de 100 bedst betalte sportsfolk faldet med et par slanter – i hvert fald målt i denne sammenhæng.

Sidste år tjente de 100 atleter på listen samlet 3,15 mia. dollars – 20,8 mia. kroner. I år puljer de 100 ’blot’ 20,6 mia. sammen. Der er altså forsvundet 200 mio. kroner ud af top 100.

Men mon ikke, det går alligevel?

Tiger Woods og Floyd Mayweather har 15 år i streg holdt førstepladsen på listen, men golfspilleren rasler ned som nummer 17, og Floyd Mayweather klarede slet ikke cuttet – eftersom han ikke har bokset de sidste 12 måneder.

Se også: Voldsomme summer: Her er verdens bedst betalte sportsstjerner

Caroline Wozniacki glæder sig til at tilbringe masser af tid med Serena Williams og hendes barn. Foto: All Over Press Tennis - 5. jun. 2017 - kl. 15:13 Spiste frokost forleden: Jeg glæder mig til Serenas baby

Se også: Venus Williams taler over sig: Afslører søsters babyhemmelighed

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere