Annonce:
Annonce:

AaB-chef lægger op til angriberudskiftning

AaB-sportschef Inge André Olsen er forberedt på at skulle skifte flere angribere ud på det nordjyske mandskab

Annonce:

Der kan meget vel ske markante udskiftninger blandt AaB’s angribere i sommerens transfervindue. To af klubbens angribere har nemlig en aktuel slutdato på deres aftaler med den nordjyske superligaklub.

Hollandske Tom van Weert har kontaktudløb. Alt imens slutter Martin Samuelsens lejekontrakt med klubben, der har en købsoption på Hull City-angriberen.

- Det ser ud til, at vi mister nogle angribere. Ingenting er afgjort, men vi skal altid være forberedt på, at nogen erstattes.

- Vi snakker med Tom, men han undersøger nogle ting uden for Danmarks grænser, siger AaB-sportschef Inge André Olsen.

Den 30-årige angriber scorede ellers til slutresultatet 2-1 i superligaopgøret mod Vejle onsdag aften. I samme kamp fik 24-årige Martin Samuelsen få minutter på grønsværen.

Det er således mere end en måned siden, at nordmanden havde en startplads på AaB-holdet.

- Kort opsummeret er Martin en spiller med fine færdigheder. Men det er en kynisk verden, hvor vi måler på point og mål. Han har fået mange chancer og har måske været lidt uheldig med ikke at score.

- Vi kan bestemme os frem til midten af juni. Så må vi snakke med ham og se på det, når vi er nærmere sommeren, siger Inge André Olsen.

Derudover er et af sportschefens primære mål at skære truppen til frem mod den kommende sæson.

- Vi skal have antallet af spillere ned og få en lidt skarpere sammensætning af truppen, så der ikke er for mange på tribunen.

- Det er en konkurrencesituation. De skal se muligheden for at spille næste weekend, siger den norske AaB-chef.

Nordjyderne har allerede sagt tidligt farvel til franske Timothé Nkada, der ellers var hentet på en lejeaftale frem til sæsonens afslutning.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Det er reelt straffrit at sjofle almindelige menneskers hårdt tjente penge bort
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: