Annonce:
Annonce:

Åh nej! Stort event i København udskydes

Fredagens SailGP-sejladser i København kom aldrig i gang på grund af manglende vind

Den danske båd kommer alligevel ikke i aktion i København fredag. Foto: Mads Andreas Frost
Den danske båd kommer alligevel ikke i aktion i København fredag. Foto: Mads Andreas Frost
Annonce:

SailGP, der er sejlsportens svar på Formel 1, vendte fredag tilbage til Danmark, men bådene kom aldrig i aktion.

Manglende vind i København betød således, at arrangørerne måtte opgive at sætte gang i det første af tre planlagte heats fredag eftermiddag.

Det skriver SailGP på Twitter og takker alle de fremmødte og seerne derhjemme for deres tålmodighed.

I stedet er planen nu at gennemføre tre heats lørdag eftermiddag, hvor der gerne skulle komme mere gang i vinden, og afgøre grandprixet ud fra de point, som holdene samler i dem.

Annonce:

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Det blev desværre værre og værre. Én ting er, at det regner. Det kan vi leve med. Men at der ikke er noget vind er virkelig, virkelig ærgerligt. Vi har kigget ind i fire uger med fantastiske forhold, og så kommer vi til i dag, og så er der ikke noget vind, siger Head of Event, Jonas Høgh-Christensen, til Ekstra Bladet.

- Det kan ske, men det er drønærgerligt, at det sker her i København. Der er blevet lagt rigtig mange kræfter i at sætte et event i verdensklasse op. Og jeg tror ikke, der er nogen her, der er i tvivl om, at hvis vi havde fået sejlet i dag, så var det blevet verdensklasse.

Artiklen fortsætter under billedet...

Den danske båd måtte  trækkes af en motorbåd - der var ikke vind nok til fredagens sejladser. Foto: Privatfoto
Den danske båd måtte trækkes af en motorbåd - der var ikke vind nok til fredagens sejladser. Foto: Privatfoto
 

Normalt består et grandprix af fem heats og et finaleheat.

Det er anden gang, at Danmark er vært for et grandprix i SailGP.

I august sidste år var Aarhus vært, og her tog Australien sejren foran Japan og Storbritannien efter et par dage med blandede vindforhold, hvilket blandt andet betød en nedkortning af ruten.

Danmarks båd i SailGP debuterede i 2019 og har siden optjent lærepenge, som for tre uger siden udmøntede sig i den første podieplads i et grandprix, da det blev til en tredjeplads i Plymouth.

Annonce:

Australien, der er forsvarende mester, fører SailGP-serien med 29 point, mens Danmark er nummer fem med 20 point. I slutningen af sæsonen sejler de tre bedste i den samlede stilling om en million dollar i en altafgørende finale.

Grandprixet i København er nummer 4 af 11 i 2022/23-sæsonen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik du læst?

Vingegaard hyldet i hemmelighed

Grotesk aftale: Verdensstjerne scorer 3,8 milliarder kr.

Legenden storhylder Joachim

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvor heldig har man dog lov til at være på boligmarkedet?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: