Annonce:
Annonce:

Aalborg lider første nederlag i Champions League

Efter to sejre i Champions League kom Aalborg ned på jorden på hjemmebane mod Kielce

Mikkel Hansen og Aalborg havde det svært mod Kielce. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Mikkel Hansen og Aalborg havde det svært mod Kielce. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce:

Så har Aalborg Håndbold også prøvet at tabe en Champions League-kamp med Mikkel Hansen på holdet.

Efter sejre i de to første gruppekampe led de danske mestre det første nederlag i gruppespillet, da Lomza Kielce fra Polen slap fra Aalborg med en sejr på 30-28.

Nordjyderne havde på forhånd udtrykt stor respekt for det polske hold, der har vundet det nationale mesterskab de seneste 11 år på stribe.

Den respekt viste sig velbegrundet, for det stod hurtigt klart, at de danske mestre var kommet på hårdt arbejde.

De spanske landsholdsbrødre Alex og Daniel Dujshebaev satte masser af fart i bagkæden, og afleveringerne ind til stregen voldte Aalborg problemer.

Fik du læst: Intern uro i FCK-toppen: Millionærer i magtkamp

Lidt usædvanligt skulle der gå næsten fem minutter, inden kampens første scoring faldt. Men derefter var der også hul igennem, og i første omgang med danskerne i førersædet.

Annonce:

5-2 og 9-6 førte Aalborg, inden Kielce begyndte at æde sig ind i kampen igen.

Mikkel Hansen og Aron Palmarsson forsøgte på skift at dirigere Aalborgs angrebsspil, men fejlene begyndte at snige sig ind i den tempofyldte forestilling.

Kielce afsluttede første halvleg effektfuldt, da backen Szymon Sicko fra lang afstand hakkede bolden ind bag Mikael Aggefors og sørgede for polsk pauseføring på 17-15.

Det var en ærgerlig afslutning for danskerne, og problemerne fortsatte efter sidebyttet.

Den tyske keeper Andreas Wolff leverede flere store redninger, og Mikkel Hansen havde svært ved at få både afleveringer og skud til at sidde, som de skulle.

I den anden ende kom Simon Gade ind i målet i stedet for Aggefors, men det gjorde ikke den store forskel.

Det lignede en afgørelse, da Kielce bragte sig foran med 27-21 i anden halvleg. Men til stor jubel i Gigantium sled Aalborg sig tilbage i kampen.

Annonce:

To minutter før tid var det polske forspring skrumpet til to mål, men da Felix Claar efterfølgende lavede en teknisk fejl, så Kielce kunne score i tomt mål, var spillet ude.

Aalborg bliver dermed stående på fire point. Holdet har spillet 3 af i alt 14 gruppekampe.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Vi har et samfund, hvor systemet er blevet vigtigere end borgeren

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: