Årets 100 største: Ekstremt sjældent hattrick

30. december: Ekstra Bladet kårer årets 100 største, danske sportspræstationer. I dag med fokus på nummer 21-40, hvor et dansk talent for tredje år i træk blev kronet som verdens bedste

Tre gange verdensmester, og trøjen klæder da også Mikkel Bjerg. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Tre gange verdensmester, og trøjen klæder da også Mikkel Bjerg. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix

Se også: Årets 100 største: Et skørt resultat i finalen

Se også: Årets 100 største: Mirakelmageren mod Schweiz

Se også: Årets 100 største: - Mine arme var sgu ikke lange nok

Ekstra Bladet har vovet det ene øje og sammensat en liste over de 100 største danske sportspræstationer på den internationale scene i det forgangne år.

Den er subjektiv og styres af nogle kriterier, man kan være både enig og uenig i. For det er nødvendigt i en disciplin, der er som at sammenligne æble og pærer.

Sportens udbredelse kombineret med hårdheden af modstanden undervejs i forløbet er væsentligt. Bliver du verdensmester i petanque, vægter det ikke helt så meget som VM-guld i cykling eller svømning. Har man sat en verdensrekord undervejs, skader det heller ikke placeringen...

I dag tæller vi ned fra nummer 100 til nummer 81 på listen. Du vil de følgende dage kunne se, hvem der klemmer sig ind længere fremme på listen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 40: Michael Mørkøv/Lasse Norman, banecykling, europamester i parløb

Foto: Vincent Jannink/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Vincent Jannink/AFP/Ritzau Scanpix
 

Danskerne var suveræne i hollandske Apeldoorn og slog det hollandske par med 15 point.

Efter en tøvende start, hvor Tyskland stormede afsted, viste de rutinerede danskere høj klasse og skar spurt efter spurt forspringet ind til ingenting – for siden at udbygge føringen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 39: Kevin Magnussen, Formel 1, ottendeplads i Tyskland

Foto: Ralph Orlowski/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Ralph Orlowski/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Både dæk, regn og Romain generede danskeren i det underholdende løb på Hockenheim, hvor han asede sig til en ottendeplads.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 38: Anna Emilie Møller, atletik, VM-syver i 3000 meter forhindringsløb – i dansk rekordtid

Foto: Aleksandra Szmigiel/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Aleksandra Szmigiel/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Den 22-årige nordsjællænder barberede fem sekunder af sin egen danske rekord i et fænomenalt finale-løb.

True de forreste kunne hun absolut ikke, men det tårnhøje niveau i den stærke VM-finale vidnede om en noget nær perfekt dansk præstation.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 37: Thomas Kjer Olsen, motorcross, VM-sølv i MX2

Foto: Alex Hodgkinson/Ritzau Scanpix
Foto: Alex Hodgkinson/Ritzau Scanpix
 

En sjetteplads i løbet i Uddevalla sikrede sønderjyden sig den samlede andenplads i VM-stillingen, selvom der resterede to afdelinger af VM-serien.

Det flotte resultat kom efter to bronzemedaljer de foregående sæsoner.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 36: Banelandsholdet, EM-guld i 4000 meter holdforfølgelsesløb

Foto: Vincent Jannink/EPA/Ritzau Scanpix
Foto: Vincent Jannink/EPA/Ritzau Scanpix
 

Efter at have sat dansk rekord i semifinalen, fortsatte den danske guldfirer magtdemonstrationen mod Italien i finalen.

Hele fem sekunder slog man modstanderen med i hollandske Apeldoorn.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 35: Magnus Cort, landevejscykling, 4. etape af Paris-Nice

Foto: Justin Setterfield/Getty Images
Foto: Justin Setterfield/Getty Images
 

Satte den brølstærke trio Thomas de Gendt, Giulio Ciccone og Alessandro De Marchi på den sidste kilometer og kørte alene i mål i en sand magtdemonstration.

Overraskende angreb, da de fleste nok havde bornholmeren som den hurtigste af de fire i en spurt.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 34: Viktor Axelsen, badminton, India Open

Foto: Vipin Kumar/Getty Images
Foto: Vipin Kumar/Getty Images
 

I suveræn stil vandt Axelsen over tre af Indiens bedste herresingler på deres hjemmebane i Delhi på vej mod titlen i Super 500-turneringen.

Det var hans anden triumf i 2019 efter sejren i Spain Masters.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 33: Jakob Fuglsang, landevejscykling, tredjeplads i Amstel Gold Race

Foto: Yorick Jansens/ZUMA Press/Ritzau Scanpix
Foto: Yorick Jansens/ZUMA Press/Ritzau Scanpix
 

Taktik i slutfasen betød, at han og Julian Alaphilippe blev hentet af flere ryttere. Heriblandt Mathieu van der Poel, der stormede forbi og vandt.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 32: Fodboldlandsholdet, fodbold, ubesejret i 2019 og kvalifikation til EM

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
 

Med flere storsejre, fire point mod Schweiz og den afsluttende triumf i Dublin satte Hareides mandskab streg under EM-deltagelsen i 2020 – og er i øvrigt ubesejret i 34 kampe. Og altså også alle ti i 2019.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 31: Banelandsholdet, VM-bronze i holdforfølgelsesløb – i dansk rekord

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
 

Canada blev smadret i en ensidig bronzedyst, hvor et topmotiveret dansk hold bragede igennem de 4000 meter i dansk rekordtid – 3.51,804 minutter.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 30: Caroline Wozniacki, tennis, WTA-finale i Charleston

Foto: Michael Pronzato/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Michael Pronzato/AP/Ritzau Scanpix
 

Det var måske ikke de stærkeste modstandere, Wozniacki sendte ud på vejen til finalen, men sejrene faldt på grus, og danskeren viste undervejs virkelig godt spil.

I finalen var Madison Keys dog for stærk.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 29: Amalie Dideriksen og Julie Leth, banecykling, VM-bronze i parløb

Foto: Kacper Pempel/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Kacper Pempel/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Europamestrene fra 2018 leverede et forrygende løb, hvor de til det sidste gik efter guldet.

Da det ikke lykkedes at vinde en omgang, måtte de i stedet tage til takke med bronzen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 28: Emma Aastrand Jørgensen, roning, VM-bronze i 200 meter enerkajak

Foto: Vasily Fedosenko/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Vasily Fedosenko/Reuters/Ritzau Scanpix
 

I en gyser af en afslutning sluttede Maribo-roeren en brøkdel af et sekund efter andenpladsen – og helt lige med en polak, som hun dermed måtte dele bronzen med.

Resultatet kvalificerede Danmark til OL i disciplinen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 27: Kasper Asgreen, landevejscykling, andenplads på 17. etape af Tour de France

Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters//Ritzau Scanpix
Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters//Ritzau Scanpix


Indhente og slå Matteo Trentin kunne Asgreen ikke, men han satte efter et langt udbrud efter europamesteren i ensom majestæt og jagtede ham ubønhørligt med aggressiv kørsel.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 26: Mikkel Bjerg, landevejscykling, U23-VM-guld i enkeltstart

Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
 

For tredje gang vandt Mikkel Bjerg VM-trøjen i U23-enkeltstart, da han i silende regn smadrede al modstand ved VM i England.

De nærmeste rivaler var 27 og 28 sekunder efter.

- Det er meget usædvanligt. Og det er en historisk præstation, sagde Ekstra Bladets kommentator, Michael Rasmussen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 25: Dina Thorslund, WBO-titlen i Super Bantam-vægt

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup
 

Efter at have erobret den i 2018 forsvarede Dina Thorslund hele to gange sin WBO-titel i 2019. 

Først på point over tyske Alesia Graf i Struer i januar – og siden i Horsens mod australske April Adams. Også efter pointsejr.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 24: Viktor Axelsen, badminton, All England-finale

Foto: Rui Vieira/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Rui Vieira/AP/Ritzau Scanpix


Slog Jan Ø. Jørgensen i en tæt kvartfinale og bankede siden kinesiske Shi Yuqi i tre sæt i semifinalen, inden han trak ellers så suveræne Kento Momota fra Japan ud i tre sæt i Birmingham.

Slå verdensetteren kunne Viktor dog ikke.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 23: Anne-Marie Rindom, sejlsport, EM-guld i Laser Radial

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
 

Aarhusianeren var så suveræn, at hun allerede inden sidste sejlads havde vundet guld. 

- Det er virkelig for sindssygt. Jeg er simpelthen så glad, sagde hun til LIGA på P3 i telefonen fra båden under sidste sejlads…

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 22: Jakob Fuglsang, landevejscykling, 16. etape af Vuelta a Espana

Foto: Javier Lizon/EFE/Ritzau Scanpix
Foto: Javier Lizon/EFE/Ritzau Scanpix
 

Stjernen var urørlig, da han slog kontra på holdkammeratens angreb på 16. etapes afsluttende bjerg.

I ensom majestæt satte han en tyk streg under sit formidable 2019.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 21: Anders Antonsen, badminton, Indonesia Open-finale

Foto: Tatan Suyflana/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Tatan Suyflana/AP/Ritzau Scanpix
 

22-årige Antonsen leverede en fremragende finale, hvor han pressede Chou Tien Chen ud i tre tætte sæt.

Inden finalen i en af verdens største turneringer havde danskeren ikke afgivet et sæt.

Tottenham - 30. dec. 2019 - kl. 11:03 United har planen klar: Vil have gratis Eriksen

Foto: Shutterstock - Fotomontage: Anne-Marie Dyrkilde Sport og Spil Vildt sports-år i vente: Her er den billigste tv-løsning

13 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere