Årets 100 største: - Mine arme var sgu ikke lange nok

29. december: Ekstra Bladet kårer årets 100 største, danske sportspræstationer. I dag med fokus på nummer 41-60, hvor Pernille Blume leverede et brag af et løb - uden at få medalje

Pernille Blume vandt ganske vist ikke en VM-medalje, men hun viste sit tårnhøje niveau i finalen. Foto: Darko Bandic/AP/Ritzau Scanpix
Pernille Blume vandt ganske vist ikke en VM-medalje, men hun viste sit tårnhøje niveau i finalen. Foto: Darko Bandic/AP/Ritzau Scanpix

Se også: Årets 100 største: Et skørt resultat i finalen

Se også: Årets 100 største: Mirakelmageren mod Schweiz

Ekstra Bladet har vovet det ene øje og sammensat en liste over de 100 største danske sportspræstationer på den internationale scene i det forgangne år.

Den er subjektiv og styres af nogle kriterier, man kan være både enig og uenig i. For det er nødvendigt i en disciplin, der er som at sammenligne æble og pærer.

Sportens udbredelse kombineret med hårdheden af modstanden undervejs i forløbet er væsentligt. Bliver du verdensmester i petanque, vægter det ikke helt så meget som VM-guld i cykling eller svømning. Har man sat en verdensrekord undervejs, skader det heller ikke placeringen...

I dag tæller vi ned fra nummer 100 til nummer 81 på listen. Du vil de følgende dage kunne se, hvem der klemmer sig ind længere fremme på listen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 60: Christian Eriksen, fodbold, i Champions League-finalen med Tottenham

Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Spillede alle europæiske kampe i sæsonen med en enkelt gruppekamp som undtagelse og havde en væsentlig rolle i finalepladsen, der gik over samlede sejre over Dortmund, Manchester City og Ajax i knockout-fasen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 59: Anders Antonsen, badminton, guld ved European Games i herresingle

Foto: Vasily Fedosenko/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Vasily Fedosenko/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Havde lidt udfordringer i kvartfinalen mod Toby Penty fra Storbritannien og igen i finalen mod franske Brice Leverdez, der blev besejret i tre sæt.

Ellers ren opvisning fra aarhusianeren i det profilfattige felt.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 58: Kasper Asgreen, landevejscykling, 2. etape i Tour of California – samlet tredjeplads

Foto: Mark J. Terrill/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Mark J. Terrill/AP/Ritzau Scanpix
 

Vandt en flot 2. etape foran Tejay Van Garderen og Gianni Moscon og opnåede yderligere fire placeringer i top ti, hvilket sikrede ham en samlet tredjeplads i løbet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 57: Christian Peter Lübeck og Lin Ea Cenholt, sejlsport, EM-bronze i Nacra 17

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
 

De førte en overgang konkurrencen, men nogle dårlige slutplaceringer mod slutningen betød, at danskerne i det afsluttende Medal Race måtte nøjes med bronze.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 56: Lasse Norman, banecykling, EM-sølv i omnium

Foto: Alex Whitehead/Shutterstock
Foto: Alex Whitehead/Shutterstock
 

Startede godt med en fjerdeplads i scratch og efterfølgende andenplads i tempo. Det rakte til en samlet andenplads.

Men i udskilningsløbet blev han kun nummer otte. I det afsluttende pointløb vandt han, men det rakte ikke til at indhente franske Benjamin Thomas.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 55: Kevin Magnussen, Formel 1, syvendeplads i Spanien

Foto: Jan Sommer
Foto: Jan Sommer
 

Et dramatisk løb, hvor danskeren flere gange var i karambolage med team-kollega Romain Grosjean.

Magnussen sluttede bedst af de to og scorede igen point til Haas-teamet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 54: Pernille Blume, svømning, fjerdeplads ved VM i 50 meter fri

Så tæt på en medalje. Foto: Ritzau Scanpix
Så tæt på en medalje. Foto: Ritzau Scanpix
 

Én hundrededel af et sekund skilte OL-guldvinderen fra en bronzemedalje.

- Mine arme er sgu ikke lange nok, lød det fra en trods alt smilende Blume til TV 2 Sport efter løbet.

Australske Cate Campbell var 0,05 sekunder hurtigere end Blume, mens svenske Sarah Sjöström satte den hurtigste tid med 24,05 sekunder.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 53: Thomas Larsen, bowling, EM-guld i All Event

Foto: Danmarks Bowling Forbund
Foto: Danmarks Bowling Forbund
 

Af 187 deltagere endte danske Thomas Larsen ved EM i bowling i sommer efter nogle forrygende runder i München.

Han sluttede 17 og 24 point foran de nærmeste konkurrenter.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 52: Badmintonlandsholdet, badminton, EM-guld for blandede hold

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
 

På hjemmebane smadrede Danmark al modstand.

I finalen var det Tyskland, der blev sat effektivt til vægs med sejre til Mathias Christiansen/Christinna Pedersen i mixeddouble, Anders Antonsen i herresingle og endelig Line Kjærsfeldt i damesingle.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 51: Ida Marie Baad/Marie Thusgaard, 49erFX, VM-bronze

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
 

De lå egentlig kun nummer seks. Men så tog danskerne fat med to top ti-placeringer i de sidste sejladser inden Medal Race.

I finalen blev danskerne nummer to, og det klemte dem lige præcis forbi den norske båd.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 50: Holger Rune, tennis, vinder French Open for juniorer

Foto: Jean-Francois Badias/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Jean-Francois Badias/AP/Ritzau Scanpix
 

Stortalentet tromlede hen over al modstand i Paris men måtte afgive et sæt i finalen, før han vandt 6-3, 6-7, 6-0 over amerikanske Toby Alex Kodat.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 49: Jakob Fuglsang, landevejscykling, andenplads i Fleche Wallonne

Foto: Benoit Doppagne/ZUMA Press/Ritzau Scanpix
Foto: Benoit Doppagne/ZUMA Press/Ritzau Scanpix
 

En blændende Fuglsang angreb på frygtede Mur de Huy, hvor kun den senere vinder Julien Alaphilippe kunne følge ham.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 48: Emma Aastrand Jørgensen, roning, guld ved European Games i 200 meter for K1

Foto: Vasily Fedosenko/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Vasily Fedosenko/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Lollikken vandt suverænt guld på 200 meteren i et løb, hvor hun førte fra start til mål.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 47: Slide So Easy, trav, nummer to til VM

Foto: Burt Seeger/Ritzau Scanpix
Foto: Burt Seeger/Ritzau Scanpix


Åke Svanstedt og Slide So Easy lå længe helt perfekt i løbet og viste høj klasse på opløbsstrækningen, hvor flere rivaler tydeligt blev trætte.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 46: Julie Leth/Amalie Dideriksen, banecykling, europamester i parløb

Foto: Pro Shots/Sipa USA/Ritzau Scanpix
Foto: Pro Shots/Sipa USA/Ritzau Scanpix
 

I et helt tæt løb var de forsvarende mestre fra Danmark lige præcis bedre end Storbritannien og Holland, da de med en andenplads i allersidste sprint vandt løbet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 45: Lucas Bjerregaard, golf, 16. Plads i British Open

Foto: Paul Childs/Ritzau Scanpix
Foto: Paul Childs/Ritzau Scanpix
 

Efter to gode runder leverede danskeren en skidt tredje runde lørdag og smed muligheden for en topplacering.

Lukkede med en 70’er på Royal Portrush i Nordirland.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 44: Jonathan Groth, bordtennis, sølv ved European Games i herresingle

Foto: Vasily Fedosenko/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Vasily Fedosenko/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Efter blandt andet at have banket tyske Dmitri Ovtcharov 4-0 i sæt i 1/8-finalen – og ukrainske Kou Lei med samme cifre i semifinalen, tabte han 4-2 i sæt til Timo Boll i finalen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 43: Andreas Cornelius, fodbold, hattrick for Parma i Serie A

Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix
 

For første gang i næsten 56 år lykkedes det en dansker at score tre mål i samme kamp i Italiens bedste række.

Det skete 20. oktober mod Genoa, der tabte 5-0 i en ensidig forestilling, hvor danskeren tilmed blev skiftet ind i 1. halvleg. Målene faldt indenfor 11 minutter.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 42: Clara Tauson, tennis, Australian Open for juniorer

Foto: Mark Schiefelbein/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Mark Schiefelbein/AP/Ritzau Scanpix
 

Den topseedede dansker tog 14 sæt i træk i de syv kampe og vandt finalen 6-4, 6-3 over canadiske Leylah Annie Fernandez.

Med sejren overtog hun efterfølgende førstepladsen på verdensranglisten.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nr. 41: Jakob Fuglsang, landevejscykling, andenplads i Strade Bianche

Fuglsangs nemesis gennem store dele af foråret var Julian Alaphilippe. Foto: Ritzau Scanpix
Fuglsangs nemesis gennem store dele af foråret var Julian Alaphilippe. Foto: Ritzau Scanpix
 

Hvilken sæson Jakob Fuglsang ville have haft, hvis ikke det havde været for Julien Alaphilippe.

I Siena var franskmanden igen en tand stærkere i afslutningen end Fuglsang.

15 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere