Absurd system: 'De syge klarer sig bedre end de raske'

Kampen mod doping bliver afsporet, når man tillader syge atleter at bruge præstationsfremmende medicin, mener idrætsprofessor Verner Møller, som i ny bog afdækker dyb krise i den globale kamp mod doping

Chris Froome er en af talrige astmatikere, som indtager podierne i de største sportsbegivenheder i verden. Froome har tidligere fået udstedt TUE til brug af kortison til behandling af sin astma. Foto: AP / Laurent Rebours.
Chris Froome er en af talrige astmatikere, som indtager podierne i de største sportsbegivenheder i verden. Froome har tidligere fået udstedt TUE til brug af kortison til behandling af sin astma. Foto: AP / Laurent Rebours.

Efter den russiske hackergruppe Fancy Bears’ afsløring af især vestlige atleters lovlige brug af præstationsfremmende medicin ved hjælp af dispensationer, er systemets troværdighed svækket alvorligt.

Det skyldes, at dispensationerne – de såkaldte TUE’er – i flere tilfælde menes at være blevet brugt til at øge atleters ydeevne snarere end til at behandle en sygdom. TUE-systemet kan med andre ord være blevet brugt som en genvej til doping.

Idrætsprofessor Verner Møller lægger i en ny bog, som han udgiver sammen med professor Paul Dimeo, yderligere pres på TUE-systemet, som ifølge forfatterne ganske enkelt bør afskaffes, hvis kampen mod doping skal give mening.

- TUE-systemet er indført for at sikre, at syge atleter kan udøve deres sport på lige fod med raske atleter, men i praksis betyder det blot, at de syge atleter klarer sig bedre end de raske, siger Verner Møller.

- Hvordan doserer man et præstationsfremmende stof så præcist, at den syge atlet ikke ender med at være bedre, end han ville have været, hvis han ikke var syg?

- Det kan man ikke, og det betyder bare, at det er de syge atleter – dem med astma, for eksempel – der løber med flest medaljer, siger Verner Møller.

Professor Verner Møller har i adskillige år været en markant stemme i dopingdebatten og har skrevet flere bøger om emnet. Nu er endnu en bog på vej. Foto: Ritzau Scanpix.
Professor Verner Møller har i adskillige år været en markant stemme i dopingdebatten og har skrevet flere bøger om emnet. Nu er endnu en bog på vej. Foto: Ritzau Scanpix.
 

Netop astma er en sygdom, som adskillige topatleter lider af. Det gælder blandt andre de danske topsvømmere med OL-guldvinder Pernille Blume i spidsen, Tour de France-kongen Chris Froome og ikke mindst et væld af skiløbere i verdenseliten. Adskillige astmatikere har dispensation til at bruge det præstationsfremmende kortison til behandling af deres lidelse.

Det handler om at skabe lige vilkår for atleter, lyder begrundelsen for systemet i det internationale antidopingagentur WADA, som skarpt afviser enhver tanke om afskaffelse af TUE-systemet.

- WADA latterliggør ethvert forslag i den retning, men det er indlysende, at TUE-systemet må fjernes, hvis man virkelig vil forhindre dopingsnyd, siger Verner Møller.

- På den ene side hylder WADA den tanke, at sport ikke skal være en konkurrence om at have den bedste læge, men den bedste fysik. Og på den anden side har man et system, hvor læger kan behandle syge med præstationsfremmende medicin, så de kan deltage i konkurrence.

- Så er det ikke den bedste fysik, der vinder, men den bedst behandlede fysik, siger Verner Møller.

- Hvis systemet afskaffes, vil mange atleter, der for eksempel er ramt af astma, ikke længere kunne konkurrere på eliteplan. Hvori består det rimelige i det?

- Det havde jo også været vilkåret, hvis der ikke fandtes medicin mod astma. Der er intet uetisk i at forhindre atleter i at udøve sport, som de fysisk ikke er i stand til at udøve på højeste plan, siger Verner Møller.

- Hvis man har astma, så kan man ikke løbe og cykle hurtigt i lang tid. Sådan er det. Det er ikke anderledes end en basketballspiller, som ikke er høj nok til at begå sig blandt de allerbedste i sporten. For ham er det bare ærgerligt, at han ikke er høj nok.

- Der er sygdomme, som der ikke findes medicin mod. Hvis man er født med cystisk fibrose (uhelbredelig lungesygdom, red.), kan man heller ikke konkurrere på højeste niveau.

- TUE-systemet retter sig mod atleter, der vil konkurrere i den absolutte elite. Fjerner man systemet, kan de jo stadig konkurrere. En astmatiker kan stadig køre på cykel, men han må bare holde pause og få vejret en gang imellem.

- Det eneste, de går glip af ved ikke længere at kunne bruge præstationsfremmende stoffer på dispensation, er chancen for at tjene ti millioner kroner om året på deres sport, siger Verner Møller.

Møllers nye bog, som han har skrevet sammen med professor Paul Dimeo fra University of Stirling i Skotland, hedder ‘The Anti-Doping Crisis in Sport: Causes, Consequences, Solutions’ og udkommer i midten af april.

Se også: Nu taler såret Blume om lækage: Det er forfærdeligt

Pernille Blume har ligesom en lang række andre atleter fået dispensation til at tage medicin, der ellers fremtræder på listen over forbudte stoffer. Alligevel forsøger russiske hackere at udstille hende som dopet. Foto: Mikkel Tariq Khan Samfund - 15. sep. 2016 - kl. 12:24 Udstiller Guld-Blume: Her er de russiske elitehackere

Se også: Professor om hacker-angreb: Sporten er scene for ny kold krig

Se også: Professor: Håbløst at bekæmpe doping

53 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere