12-årigt vidunderbarn: - Verden har ikke set lignende!

130 centimeter, 12 år og på vej til at blive historiens yngste stormester i skak

AP SNTV: Magnus Carlsen vandt i december 2016 skak-VM

Tilbage i 2002 blev russiske Sergej Karjakin historiens yngste stormester i skak, da han var blot 12 år og syv måneder, men nu er rekorden på vej til at blive slået.

Praggnanandhaa Rameshbabu blev som 10-årig international mester, der er niveauet under stormester, og nu er inderen blevet 12 år og har han sat jagten ind på at nå at blive stormester inden 10. marts for at slå rekorden.

- Jeg har en drøm om at blive stormester. Og så vil jeg være verdensmester, siger Rameshbabu til norske NRK, der interesserer sig særligt for stortalentet, fordi de selv råder over verdensmester Magnus Carlsen.

Sådan ser 12-årige Praggnanandhaa Rameshbabu ud:

- Han er muligvis den bedste 12-årige, verden har set. Han spiller på et niveau, som jeg ikke har set en 12-årig spille på tidligere. Det er ren matematik. Hvis han fortsætter i samme spor, bliver han meget bedre end Magnus, siger tv-stationens skak-ekspert Atle Grønn.

- Han er meget bedre end Magnus, da han var 12 år. Carlsen kom lidt sent i gang og var håbløs som otte-årig, men så tog han et kraftigt skridt frem, til han blev 12, siger Grønn.

Artiklen fortsætter under billederne

Sergej Karjakin spillede VM-kamp mod Magnus Carlsen i 2016, men tabte - nu er han også ved at miste titlen som den yngste stormester nogensinde. Foto: AP
Sergej Karjakin spillede VM-kamp mod Magnus Carlsen i 2016, men tabte - nu er han også ved at miste titlen som den yngste stormester nogensinde. Foto: AP

Magnus Carlsen får snart problemer med at forsvare sit verdensmesterskab, hvis den 12-årige inder fortsætter sin udvikling. Foto: AP
Magnus Carlsen får snart problemer med at forsvare sit verdensmesterskab, hvis den 12-årige inder fortsætter sin udvikling. Foto: AP

Se også: Grotesk regel: Forkerte bukser koster VM-chance

Se også: Nu er det afgjort: Nordmand er historiens bedste skakspiller

Praggnanandhaa Rameshbabu er startet tidligt. Allerede som to-årig lærte han at sætte brikkerne op og flytte dem rundt, og som fire-fem-årig spillede han sine første turneringer.

Som 12-årig har han stadig sin mor med rundt til turneringer, og da han blot er 130 centimeter høj, så er der visse udfordringer.

- Når vi skal tage billeder efter kampen, så må modstanderen bøje sig ned, og det giver mange sjove situationer, siger Rameshbabu, der selv tager det roligt, om han får rekorden eller ej.

Ifølge den norske ekspert, der selv er international mester og formand for Oslo Skakselskab, vil det dog være af stor betydning, hvis den unge inder lykkes med at blive historiens yngste stormester.

- Karjakin har levet godt på dette og fik sig et stort navn på grund af denne rekord. Det handler meget om image, for det er en lukrativ rekord og noget, som der lægges mærke til i hele verden. Hvis han tager rekorden, vil han få mange turneringsinvitationer.

Det 12-årige skakgeni Praggnanandhaa Rameshbabu:

Hverken den 12-årige inders mor eller far er interesseret i skak, men hans storesøster var så glad for at se tv, at forældrene i stedet satte hende foran et skak-bræt, og så blev det så spændende, at lillebror fattede interesse, og nu kan blive verdens yngste stormester.

Kravet for at blive stormester er, at man skal have en rating på over 2500 samt have sikret mindst 2600 point i tre forskellige turneringer. Lige nu står Praggnanandhaa på 2515 i rating, men har kun et enkelt resultat over 2600, men kalenderen frem til 10. marts er tæt pakket med turneringer.

 

Se også: Bizar VM-opskrift: Skak-kongen åd burger og spillede rollespil

Magnus Carlsen har virkelig levet op til forventningerne til ham som vidunderbarn - han er netop blevet verdensmester for tredje gang. Foto: AP/Mary Altaffer Sport og Spil Vidunderbarnet blev 'skakkens Mozart'

 

32 kommentarer
Vis kommentarer