15 guld på 21 år: - Vi har aldrig været bedre

Ifølge anfører Nicolai Iversen er Bakken Bears' guldhold anno 2018 det bedste, som har været i klubben.

Bakken Bears med større succes i Danmark end her i semifinalen i Europa, hvor de røg ud. Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix
Bakken Bears med større succes i Danmark end her i semifinalen i Europa, hvor de røg ud. Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

Se også: Dansk hold vinder mesterskab nummer 15 på 21 år

Se også: Pokkers! Dansk mirakel er forbi

En lang og succesfuld sæson for Bakken Bears kulminerede mandag aften, da holdet med en sejr på 83-76 over Horsens IC sikrede sig DM-guldet i basketball efter en suveræn finaleserie, som blev vundet 4-0.

Før finalekampene nåede holdet tilmed historisk langt i europæisk sammenhæng i form af en semifinale i Fiba Europe Cup.

Anfører Nicolai Iversen kan dog heller ikke mindes at have set et bedre Bakken-hold. Det siger han til Aarhus Stiftstidende efter mandagens guldfejring.

- Det betyder meget at vinde guld. Det havde været en bitter pille at sluge, hvis vi ikke var gået hele vejen. Og vi havde holdet til det. Dette er det bedste Bears-hold nogensinde.

- Det er også nogle unikke personer, der er på det her hold. Det bliver svært at genskabe. Vi kan selvfølgelig være heldige igen, men jeg har i hvert fald aldrig været en del af et hold som dette. Men måske slår lynet ned to gange, siger Iversen.

Sæsonen kunne ellers være endt med lidt af et antiklimaks. I semifinaleserien var Bakken bagud med 0-2 i kampe til Team FOG Næstved, men aarhusianerne vandt de følgende tre kampe og dermed serien 3-2.

Se også: Udsat for klam sexchikane: 'Har du brug for en gynækolog?'

Se også: Sportsfolk i problemer: 25 procent afpresset af porno-piger

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere