26-årig quarterback får største kontrakt i NFL's historie

Derek Carr har på tre år været med til at forvandle Oakland Raiders, og belønningen er fyrstelig

At pengene er store i amerikansk fodbold er endnu engang dokumenteret.

NFL-holdet Oakland Raiders har med en kontrakt på fem år til en værdi af 125 millioner dollar således gjort quarterbacken Derek Carr til den højest betalte spiller i ligaens historie.

Det skriver The Guardian.

Den 26-årige Carr er sikret en årsløn på 25 millioner dollar. Det svarer til 167 millioner kroner.

Dermed overgår han Andrew Luck, der tjener 24,8 millioner dollar om året hos Indianapolis Colts.

Nyheden om aftalen kom i et tweet torsdag fra Derek Carr, og rekordkontrakten er efterfølgende bekræftet af kilder over for nyhedsbureauet AP og NFL.com.

- Nu er det på plads! Jeg har altid ønsket at være en Raider hele livet. Et skridt nærmere det! Velsignet!, tweeter Carr og tilføjer:

- Lad os bare spille nu!

Derek Carr (th.) har en samtale med receiver Michael Crabtree. Foto: AP
Derek Carr (th.) har en samtale med receiver Michael Crabtree. Foto: AP

I den centrale position som quarterback har Derek Carr, siden han kom til klubben i 2014, været med til at forvandle Oakland Raiders fra et middelmådigt hold til fast deltager i slutspillet.

I tre sæsoner har han kastet til 81 touchdowns. I den forgangne sæson var han blandt de bedste quarterbacks, men et brækket ben kom i vejen for hans deltagelse i slutspillet.

Kun Dan Marino, Andrew Luck og Peyton Manning har kastet flere touchdowns i deres tre første sæsoner i NFL.

Raiders forbereder sig på at flytte fra det nordlige Californien til Las Vegas i Nevada, og Carr ses som en af de spillere, der skal tiltrække tilhængere og skabe en ny base af fans.

Hans nye status som den bedst lønnede spiller i NFL nogensinde kan dog blive kortvarig.

Detroit Lions og Washington Redskins håber ifølge The Guardian at indgå nye kontrakter med deres quarterbacks, Matthew Stafford og Kirk Cousins, og de kan måske blive endnu mere guldrandede.

Foto får fans til at spekulere: Afslører Zlatan sin klub her?

32-årig genvinder DM-titel i enkeltstart

Kevin glad for handling: Nyt Haas-tiltag til weekenden

Husker du heltene fra Hobro? Her er de i dag

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller