Det var uden den store slinger i valsen, at det amerikanske basketballhold fredag aften spillede sig i OL-finalen i Rio.
NBA-stjernerne slog Spanien 82-76, hvor især Klay Thompson strålede for amerikanerne.
Han scorede 22 point.
På trods af, at Spanien var oppe imod overmagten, gjorde de undertippede det egentlig fornuftigt i store dele af kampen. Efter de to første perioder var amerikanerne foran 45-39 og baksede med at lave det afgørende hul.
Man sad dog alligevel hele tiden med fornemmelsen, at USA blot skulle finde det ekstra gear for at suge al spænding ud af kampen.
Det ekstra gear blev fundet frem i tredje periode, hvor amerikanerne viste, hvorfor de kaldes et 'dream team'. Favoritterne øgede stille og roligt føringen og kørte sikkert finalepladsen i hus.
Kampen var desuden en gentagelse af finalen fra legene i London for fire år siden.
USA skal i finalen møde enten Serbien eller Australien, som lørdag spiller den anden semifinale.
Grædefærdig efter styrt: Hun lægger hjernen i startblokken
Forfærdelig dag for dansk medaljehåb
Dansk OL-kollaps: Det var fire timer i helvede
Danmarks finale-modstander? Afgør det tre sekunder før tid