Babe-keeper drillet af svensk landstræner: Hør det flabede modsvar

Nu svarer træneren for det svenske kvindelandshold igen på hånlig kommentar fra USA's stjernemålmand efter fredagens dramatiske kvartfinaleopgør

Dagen efter svenskernes sensationelle sejr over USA's kvindelandshold har den svenske træner ikke meget til overs for hånlige kommentarer fra de amerikanske tabere.  Foto: AP/Bjorn Larsson Rosvall
Dagen efter svenskernes sensationelle sejr over USA's kvindelandshold har den svenske træner ikke meget til overs for hånlige kommentarer fra de amerikanske tabere. Foto: AP/Bjorn Larsson Rosvall

Stjerne-målmanden på det amerikanske kvindelandshold i fodbold, Hope Solo, havde svært ved at holde sine enorme frustrationer tilbage, da hun mødte pressen oven på holdets uventede OL-exit i gårsdagens kvartfinaleopgør mod Sverige.

Det dramatiske nederlag til de svenske fodboldkvinder, som blev afgjort i en nervepirrende straffesparkskonkurrence med 3-4 i svenskernes favør, fik efterfølgende Hope Solo til at beskylde de svenske spillere for at være kujoner.

- Vi spillede mod en flok kujoner. Det bedste hold vandt ikke i dag. Det mener jeg, sagde en rødglødende Solo ifølge TT.

En kontroversiel udtalelse, som efterfølgende har vakt stor harme i både Sverige og den svenske spillertrup.

(Artiklen fortsætter under billedet)

I dag sender den svenske landstræner, Pia Sundhage, der førhen har stået i spidsen for netop det amerikanske kvindelandshold, så et skarpt comeback direkte tilbage mod sin tidligere spiller.

- Jeg er ligeglad, for jeg bliver, og hun skal hjem, siger den svenske landstræner dagen derpå til svenske Aftonbladet.

Bitter babe håner svenskerne: En flok kujoner!

En skuffet og tosset Hope var efter kampens slutfløjt nemlig langt fra tilfreds med den strategisk defensive spillestil, som svenskerne praktiserede gennem kampen.

- De forsøgte ikke at lægge et pres. De ville ikke prøve at åbne kampen, og de prøvede kun at slå kontra med lange bolde, men sådan spillede vi også, da Pia var træner for os, sagde Hope Solo.

Men den analyse har landstræner Pia Sundhage ikke meget til overs for:

- Det var en lektion i forsvarsspil mod amerikansk angrebsspil. Det var vores chance for at vinde mod nok verdens bedste hold. Det var ikke smukt, men det er jeg ligeglad med, siger Pia Sundhage til Aftonbladet.

Selv var Hope Solo ikke bleg for at bruge beskidte tricks for at hendes hold - de regerende guldvindere fra London og forhånds-favoritter til OL i Rio - ikke skulle forlade Brasilien allerede efter kvartfinalen.

Ved femte og muligvis afgørende straffespark havde den svenske spiller Lisa Dahlkvist chancen for at sende sit landshold videre i semifinalen. Og her gjorde den amerikanske målmand, Hope Solo, et ihærdigt forsøg på at psyke sin modstander.

Solo besluttede sig pludselig for at skifte målmandshandsker inden sparket, og Dahlkvist kunne intet gøre for at forhindre sin modstanders mangel på fairplay. Solos forsøg på at påvirke sin modstander viste sig dog i sidste ende at være forgæves, da svenskeren sikkert sparkede bolden i mål.

Se det afgørende straffespark her.

- Jeg tror Hope Solo handlede i panik. Hun har før mødt Lisa Dahlkvist på straffespark tilbage i 2011, hvor Dahlkvist sparkede den sikkert ind. Hun forsøgte at komme ind i Lisas hoved. Og hvem har behov for pludselig at skifte handsker, siger den svenske målmand Hedvig Lindahl til Aftonbladet.

Det er første gang siden kvindefodbold blev indført til de Olympiske Lege i 1996, at det amerikanske kvindelandshold forlader en OL-turnering uden medaljer. Efter de forrige tre slutrunder har USA's kvindelandshold ellers altid haft guld-medaljer med hjem i bagagen.

Senere fredag aften tweetede Hope Solo en fuld udskrift af hendes udtalelser til pressen og benyttede samtidig lejligheden til at knytte et par forsonende ord til nederlaget.

Ottesens semifinale måtte udsættes: Jeg blev kidnappet

Mens du sov: Rekord-Blume har kurs mod metal

Lotte Friis slutter OL-karrieren: Det er bizart

 

Mere fra Ekstra Bladet+

Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+