Dansk badminton-es klar til kvartfinale

Den danske badmintonspiller vandt sikkert over ireren Scott Evans ved OL i Rio

Viktor Axelsen sikkert videre til kvartfinalen. Foto: Jens Dresling
Viktor Axelsen sikkert videre til kvartfinalen. Foto: Jens Dresling

Badmintonspilleren Viktor Axelsen levede op til favoritværdigheden, da han mandag aften spillede sig frem til kvartfinalen ved OL i Rio.

Den fjerdeseedede herresingle vandt 21-16, 21-12 over Scott Evans.

Ireren, der havde besejret tyske Marc Zwiebler i det indledende gruppespil, ydede god modstand i første sæt, men i andet sæt viste Viktor Axelsen klasseforskellen mellem verdensranglistens nummer 4 og 72.

Scott Evans fik ganske vist pyntet lidt på cifrene, men til sidst trak danskeren sejren hjem.

I kvartfinalen skal Viktor Axelsen møde vinderen af kampen mellem briten Rajiv Ouseph og indoneseren Tommy Sugiarto.

De to mødes senere mandag.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+