Dansk OL-sejler i skuddrama: Vi tager det helt roligt

Anne-Marie Rindom blev mindet om, at sikkerheden i OL-byen Rio ikke er ligeså stor som i Danmark

Anne-Marie Rindom kalder episoden en 'ubehagelig' oplevelse. (Foto: AP)
Anne-Marie Rindom kalder episoden en 'ubehagelig' oplevelse. (Foto: AP)

Sejleren Anne-Marie Rindom og hendes træner har det godt til trods for en skudepisode tæt ved havneområdet Niteroi i Rio de Janeiro i Brasilien.

Danskeren frygter ikke for sin sikkerhed efter den ubehagelige oplevelse under tirsdagens træning, hvor hun hørte skud.

- Vi er alle o.k., og intet er sket med os, fortæller Rindom.

Den 24-årige sejler har været i gang med at finde ud af, hvad der skete.

- En brasiliansk sejler siger, at det er bander, som skyder mod hinanden, og de ikke har nogen grund til at komme ned på havnen, fortæller hun.

- Vi er helt rolige, og alt er, som det plejer. Det var en ubehagelig oplevelse og måske en reminder om, at sikkerheden ikke er så stor som i Danmark, så derfor passer vi lige ekstra meget på i fremtiden.

Syv danske sejlere befinder sig i øjeblikket i Niteroi, hvor de forbereder sig til sommerens OL i Rio.

Som tidligere verdensmester i Laser Radial er Anne-Marie Rindom et af Danmarks medaljehåb.

Læs veninden Anette Viborgs Facebook-opdatering oven på den chokerende hændelse i Rio:

Disse danskere er klar til OL

I alt 45 danske atleter er officielt udtaget til OL i Rio i Brasilien.

Her er et overblik over de atleter, som er udtaget til OL, der afholdes fra 5. august til 21. august:

Atletik: Sara Slott Petersen, Andreas Bube, Stina Troest, Abdi Ulad, Anna Holm Baumeister og Jessica Draskau-Petersson
Bordtennis: Jonathan Groth
Brydning: Mark O. Madsen
Kajak: René Holten Poulsen
Roning: Juliane Elander Rasmussen, Anne Lolk, Anne Dsane Andersen, Lærke Berg Rasmussen, Morten Jørgensen, Jacob Barsøe, Jacob Søgaard og Kasper Winther Jørgensen
Sejlsport: Jena Mai Hansen, Katja Salskov-Iversen, Anette Viborg, Allan Nørregaard, Jonas Høgh-Christensen, Anne-Marie Rindom, Michael Hansen, Sebastian Fleischer, Lærke Buhl-Hansen, Jonas Warrer og Christian Peter Lübeck
Skydning: Jesper Hansen, Stine Nielsen og Torben Grimmel
Svømning: Jeanette Ottesen, Rikke Møller Pedersen, Lotte Friis, Mie Ø. Nielsen, Pernille Blume, Viktor Bromer, Anton Ørskov Ipsen, Mads Glæsner, Pál Joensen, Anders Lie, Daniel Skaaning, Søren Dahl og Magnus Westerman
Triatlon: Andreas Schilling

Danske atleter har desuden sikret OL-nationspladser i en række discipliner, hvor der endnu ikke er sat navne på deltagerne. Det vil der blive senere på året.

Fanebærer: Tennisspilleren Caroline Wozniacki er udpeget som dansk fanebærer i Rio, men hun får brug for en dispensation, idet hun på grund af en skade ikke opfylder Det Internationale Tennisforbunds krav om antal optrædener for Danmarks Fed Cup-hold inden OL.

Kilde: ol2016.dif.dk

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere