Annonce:
Annonce:

DR snyder konkurrenterne: TV 2 må vinke farvel til OL

DR og Discovery har indgået aftale om vinter OL 2018 og sommer OL 2020 - ingen OL på TV 2

Hvis Mikkel Hansen og håndboldherrerne skal opleves på TV til OL i 2020 bliver det kun Danmarks Radio, der viser kampene. TV 2 er kørt ud på et OL-sidespor. Foto: AP
Hvis Mikkel Hansen og håndboldherrerne skal opleves på TV til OL i 2020 bliver det kun Danmarks Radio, der viser kampene. TV 2 er kørt ud på et OL-sidespor. Foto: AP
Annonce:

TV 2 var med i kapløbet som partner til Discovery om rettighederne til vinter OL i 2018 og sommer OL i 2020, men tv-stationen endte med at blive kørt fuldstændigt ud på et sidespor, så OL ved de kommende to slutrunder skal ses på Discovery og Danmarks Radio. De to deler nemlig rettighederne til de to kommende OL-slutrunder.

Det er et stort slag for TV 2, der dermed ikke kommer til at vise noget fra de to kommende OL-slutrunder. Samtidig må TV 2 se i øjnene, at Danmarks Radio ved OL i 2020 i Japan kommer til at sidde eksklusivt på rettighederne til håndboldkampene ved OL-slutrunden, hvor der er dansk deltagelse. Udover kampe med dansk deltagelse kommer DR til at sende semifinaler og finale eksklusivt i håndboldturneringen.

Annonce:

Discovery har i sin tid købt rettighederne til de fire næste OL slutrunder (vinter OL 2018, sommer OL 2020, vinter OL 2022 og sommer OL 2024), men det er først nu der er faldet en endelig aftale på plads med Danmarks Radio, hvor parterne er blevet enige om at dele rettighederne ligeligt mellem sig.

Det er formentlig ingen hemmelighed, at Discovery er meget tilfreds med et samarbejde med DR frem for TV 2, fordi Discovery er i knivskarp konkurrence med TV 2 om reklamekronerne.

Deler det mellem sig
Discovery kommer eksklusivt til at sende ishockey, landevejscykling og tennis fra OL. Dog vil Discoverys kommende stramingsplatform, Eurosport Player, vise samtlige discipliner fra OL de kommende to slutrunder.

Der er tale om et nyt partnerskab mellem to parter, der ikke tidligere har haft så stort et samarbejde. Nu videresælges halvdelen af rettighederne til Danmarks Radio, hvilket sikrer, at en stor del af begivenhederne fra de kommende to OL-slutrunder rammer alle danskerne.

Annonce:

-Vi er enormt tilfredse med, at det nu er lykkedes at finde en aftale med DR, som sætter seeren i centrum. Aftalen giver alle OL-fans chancen for at følge OL på den måde, der passer dem bedst og på den skærm, de foretrækker. Vi er samtidig meget glade for, at kunne tilbyde fuld adgang til samtlige begivenheder på vores Eurosport Player samt for at have eksklusiv adgang til tennis, cykling og ishockey på tv”, siger Anders Antonsen, SVP Nordics Sports, Discovery Networks Danmark.

På TV 2 er der skuffelse over at være kørt ud på et sidespor. Men sportschef Frederik Lauesen håber Danmarks Radio er parate til at sælge halvdelen af deres rettigheder.

Annonce:

- Vi ærgrer os over, at vi ikke er en del af den aftale, som Discovery og DR har indgået om at dele rettighederne til OL i 2018 og 2020. Der er ingen tvivl om, at vores ønske er – sammen med DR – at vise disse to sportsbegivenheder, men vi kan nu konstatere, at DR har valgt en anden vej end vores ellers velfungerende samarbejde og den årelange tradition for, at de to public service-virksomheder i fællesskab løfter ansvaret for, at så mange danskere som muligt får adgang til de store nationale og internationale sportsbegivenheder. Vi har ikke fået samme tilbud fra Discovery, som DR tilsyneladende har fået, hvilket jo kan undre, men vi vil stadig gerne dele rettigheder og regning med DR, siger Frederik Lauesen til Ekstra Bladet. 

OL-værter blev lænset af griske bagmænd: Nu forfalder ikonisk stadion

Gik mod flertal i Folketinget: Nu får Kronprinsen massiv kritik

- Kronprinsen hører ikke til i IOC

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: