Efter nervepirrende race: 12. danske medalje i land

I et historisk spændende medalje-race sejlede Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen deres 49’er ind til Danmarks 12. medalje

Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen hentede bronze. Foto: Brian Lindberg
Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen hentede bronze. Foto: Brian Lindberg

RIO DE JANEIRO (Ekstra Bladet): I et nervepirrende medaljerace sejlede Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen deres 49’er-jolle ind til en bronzemedalje.

Dermed blev kajakroeren Emma Aastrand Jørgensen ikke den eneste OL-debutant, der hentede dansk metal denne torsdag.

Og dermed kan Hellerup-pigen Katja fredag fejre sin 22 års fødseldag med manér.

Spanien 46 point, Brasilien 46, Danmark 46, New Zealand 47.

Det var det historisk tætte og topspændende udgangspunkt for dagens medalje-race på den såkaldte Sugarloaf-bane i dag, samme vand, som Anne-Marie Rindom tirsdag sejlede sin bronze hjem i.

Ingen andre både kunne blande sig, så de fire både sejlede i direkte duel om guld, sølv, bronze og – den rekorddeprimerende fjerdeplads.

Starten var lidt tumultarisk og ikke gunstig for danskerne, der var for tidligt ved startlinjen og måtte justere deres position.

Derfor kom de af sted lidt efter Brasilien og New Zealand op mod første mærke, og på det næste ben så det ud, som om danskerne havde fokus på især at holde spanierne bag sig og sikre en medalje.

Den stilling holdt til næste mærke, og så steg spændingen, mens alle ledte efter det rette spor på den bane, der er kendt for sine vindspring. Ved tredje mærke var spanierne lige efter danskerne i bronzeduellen.

Ved fjerde mærke var afstanden ned til spanierne på sølle fire sekunder, men heldigvis øgede danskerne resten af vejen og sluttede selve racet som nummer fire.

Den 27-årige Jena Mai Hansen fra Holbæk og hendes fem år yngre makker er ikke helt uvant med metal. De er nemlig regerende europamestre.

Dansk guldhåb tæt på at drukne: Jeg var ikke klar til at dø

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+