Ekstatisk Fuglsang: Det er karma efter Tour de France

Jakob Fuglsang var lykkelig for sin OL-sølvmedalje, som ifølge ham selv blev vundet – ikke tabt

Jakob Fuglsang mener, at han vandt sin sølvmedalje, han tabte ikke guld. Foto: Tariq Mikkel Khan.
Jakob Fuglsang mener, at han vandt sin sølvmedalje, han tabte ikke guld. Foto: Tariq Mikkel Khan.

RIO DE JANIERO (Ekstra Bladet): Det er meget muligt, at Jakob Fuglsang ikke vandt guld i Rio, men mindre kan også gøre det. For eksempel den sensationelle sølvmedalje han fortjent kørte sig til gennem den brasilianske skov og strand ved Rio.

Fuglsang var naturligvis lykkelig over sin og Danmarks første medalje ved legene i Rio. For ham er det intet nederlag ikke at vinde guldet.

- Det føles godt, Jeg føler jeg har vundet sølv og ikke tabt guld, siger en ekstatisk Jakob Fulgsang til en flok danske journalister lige efter det knap 240 kilometer hårde OL-landevejsløb har nået sin afslutning ved Copacabana-stranden, hvor Fulgsang kørte sig til sin imponerende sølvmedalje.

Karma for Touren

Ekstra Bladets udsendte kunne ikke dy sig og stillede følgende spørgsmål til Jakob Fuglsang midt i sejrsrusen, som kom efter et skuffende Tour de France for få uger siden.

Føler du lidt, at din sølvmedalje er karma i forhold til Tour de France, hvor du styrtede på et tidspunkt, mens du jagtede en etapesejr - nu er der så to, som styrter 15 kilometer før mål (Vicenzo Nibali og Fabio Aru, red.) og gør at du får en gunstig position til sidst?

- Ja, det kan man godt sige, men så skulle Avermaet også bare have været med i styrtet, for ham har jeg bokset lidt med ham før. Men sådan er det, siger Fuglsang.

Havde håbet på mere

Den danske sølvvinder erkendte, at Avermaet bare er en bedre sprinter end ham selv. Endda ti ud af ti gange. Alligevel ærgrede Fulgsang sig en anelse, da løbet var forbi.

 - Jeg havde håbet på endnu mere. Men jeg havde måske ikke lige umiddelbart troet, at det skulle gå så godt, som det gjorde. Jeg havde egentlig også troet, at jeg skulle køre et superløb bare for at komme i top-8, siger danskeren, som samtidig mener, at han havde stor ære af den måde, løbet udviklede sig på.

- Der er selvfølgelig også noget held med i det, men jeg synes også jeg tager nogle rigtige beslutninger. På andensidste opgang er jeg den, der angriber hen over toppen. Og med fem kilometer igen er jeg også den, der angriber og tager van Avermaet med mig.

Den nyslåede OL-sølvvinder havde masser af roser til overs for sine to holdkammerater Chris Anker Sørensen og Christopher Juul Jensen.

- Det var et fedt løb. Det var rigtig herligt. Der blev gået til stålet, synes jeg. Alt i alt synes jeg, at jeg har kørt et godt løb og fået super hjælp af Chris og Christopher.

Fuglsang blev spurgt til, hvordan den flotte sølvmedalje skal fejres, og her havde den altid velformulerede rytter et kækt svar.

- Alkohol er jo ikke tilladt i OL-byen, men i morgen flyver jeg formentlig hjem, og så har jeg en god lang pause, hvor der bliver tid til at fejre det.

Utilfreds Ottesen svømmer sig i semifinalen

Bomberens OL hænger i en tynd fiber

Far-Wozniacki: Forkert at Caroline løb maraton

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+