Frustreret René Holten: Usportslig afgørelse

Den danske kajakroer ville gerne have roet på lige vilkår. Han var dybt frustreret over, at banen ikke var renset op, for så havde han ikke fået forsinkende græs på stævnen

En dybt frustreret René Holten forlader det rostadion, der efter hans mening burde have været renset op. Foto: Gregers Thyco
En dybt frustreret René Holten forlader det rostadion, der efter hans mening burde have været renset op. Foto: Gregers Thyco

RIO DE JANEIRO (Ekstra Bladet): Stemmen lå oppe i det skingre leje, og mimikken fulgte med, da en dybt frustreret René Holten Poulsen skulle fortælle om sin skuffende finale, der endte med en sjetteplads.

Forhindringerne startede med sygdom og fortsatte efter et par hundrede meter af finalen, hvor han roede ind i en bunke græs, der satte sig i stævnen og forsinkede hans fremdrift, forklarede han.

- Der var i alt fald 2-300 meter, hvor jeg bare prøvede at holde båden i gang uden at få alt for meget græs på, og jeg måtte hoppe flere gange for at prøve at få det af.

- Sygdom hjalp jo heller ikke. Jeg har fået medicin og haft det fint det seneste halve døgn, men det hjælper ikke så meget. Det kan man sagtens løbe en tur på, men jeg skal altså præstere på verdensklasse-niveau.

René Holten gik ned med sin kajak

- Jeg ved ikke, hvad der går galt andet at jeg har været småsløj og får græs på. Så kan det godt være, at det ikke er mit bedste løb nogensinde, men det burde ikke være så dårligt der. Selv mit dårligste løb er ikke så dårligt. Det er udefra kommende faktorer, som jeg ikke kan styre selv.

- Hvilke følelser står du tilbage med?

- Hvad tror du? Jeg har ikke andre følelser lige nu andet, end at det her er pisse ærgerligt. Der er så mange ting, jeg ikke selv kan gøre noget ved.

- Jeg må jo ikke ro udenfor banen. Ror jeg ind i det, så ror jeg ind i det. Det er ærgerligt, at de ikke har renset banen op, før vi skal ro, men jeg kan ikke gøre noget ved det nu.

Skuffelsen var massiv, og det kunne da også godt være, at han ville græde den ud lidt senere sagde han. Og han havde selvsagt svært ved at se ret langt frem få minutter efter at være kommet i mål.

- Lige nu skal jeg bare slappe af, og så må vi se, om jeg gider blive ved med at ro. Det er ærgerligt, når det sportslige skal afgøres på den måde, så vi ikke kan få et svar på, hvem der er den stærkeste mand.

- I går fik jeg en masse medicin af Team Danmarks læge. Jeg synes, jeg har været fokuseret og klar. Og i dag vil jeg gå ud og give den en skalle, men jeg er jo nødt til at slække på energien, indtil jeg får græsset af.

- Jeg vågnede med en bedre fornemmelse end i går og troede jeg skulle ud og måske have en medalje.

Vi har altså kun været kærester i en måned

Om det tunge forventningspres sagde han:

- Det er fint nok. Jeg er jo selv ude om det. Jeg kan jo bare lade være med at vinde VM. Men det er sgu også meget sjovt at vinde VM, ikke?

- Det kan godt være, der står nogle her og er overraskede, men jeg er altså stadig dobbelt verdensmester.

- Det her er sport, næsten råbte han.

- I kan hoppe herfra og til Nordpolen. Jeg skal ro om det. Der er ikke noget, der er afgjort, før man krydser stregen. Man er nødt til at ro om det. Jeg har haft en op- og nedtursoptakt til det her. Haft en træning, hvor det ikke kørte 100 procent. Og hvis jeg så stadig kan blive nummer seks.

- Jeg vil gerne ro mod dem en dag, hvor jeg er hundrede procent. Så kan de se, om de kan slå mig.

Og så blev han igen spurgt til fremtiden - ikke mindst i OL-regi.

- Jeg kan ikke stå her og sige, at det er fedt at ro om fire år. Jeg ror jo ikke kun, fordi der er OL, men også fordi jeg synes, det er sjovt.

Kraftværkets guldopskrift: Tandbørstning, mælkesyre og technomusik

- Jeg roede, hvad jeg kunne, til målstregen. Det var det.

- Du kan se på resultaterne i dag. Europamesteren og den tidligere verdensmester ryger også ned. Der er kun en tidligere medaljetager på podiet, og han ror på bane 8. Så kan man vurdere, om man synes, det er et normalt løb eller ej, når kun en af favoritterne går på podiet.

- Vi andre bliver jo skyllet ud gennem feltet. Hvad skal vi gøre?

Kom tættere på René Holten i portrættet her. Video: Skullcandy

Resultatet af finalen:

1. Marcus Walz, Spanien

2. Josef Dostal, Tjekkiet

3. Roman Anoshkin, Rusland

4. Murray Stewart, Australien

5. Fernando Pimenta, Portugal

6. René Holten Poulsen, Danmark

7. Max Hoff, Tyskland

8. Peter Gelle, Slovakiet

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+