Grotesk regel: Belgien afgør danske guldvinderes OL-skæbne

Mads Rasmussen og Rasmus Quist får 14 dage på pinebænken efter fiasko

Mads Rasmussen og Rasmus Quist kan trods fiasko i kvalifikationen alligevel få en OL-billet, hvis Belgien dropper sin letvægtsdobbeltsculler (Foto: AP)
Mads Rasmussen og Rasmus Quist kan trods fiasko i kvalifikationen alligevel få en OL-billet, hvis Belgien dropper sin letvægtsdobbeltsculler (Foto: AP)

OL-guldvinderne Mads Rasmussen og Rasmus Quist kan alligevel komme til at forsvare OL-guldet i Rio de Janeiro.

Det afgøres i Belgien, fordi en ny, grotesk regel indført af Det Internationale Roforbund og Den Olympiske Komite for at få kvalificeret så mange nationer muligt, gør, at belgierne indenfor de næste 14 dage er tvunget til at vælge mellem en singlesculler eller en letvægtsdobbeltsculler.

Hvert land må nemlig kun sende en båd fra hver klasse og hvert køn af sted fra kvalifikationen.

Og det vil komme Danmark til gode, så enten færingen Sverri Nielsen eller Mads Rasmussen og Rasmus Quist vil trods en kikset kvalifikation i Luzern alligevel komme af sted på bekostning af en belgisk båd.

Se også: Dansk kæmpe-fiasko: OL-guldvindere ikke med til OL

- Reglen skal sikre mere universialitet, lyder det fra sportschef Lars Christensen, der på forhånd havde garderet sig, hvis Danmark skulle være endt i Belgiens situation.

Så ville de forsvarende OL-guldvindere, Mads Rasmussen og Rasmus Quist have været 1. valget., så de kunne være kommet af sted til OL for 4. gang.

Nu bliver det altså Belgien, som skal vælge mellem singlesculleren Hannes Obreno eller dobbeltsculleren med Tim Brys/Niels van Zandwehge og beslutte, hvilken båd der skal være den 6. danske båd ved OL i Rio de Janeiro.

Udover Fie Udby Erichson er Lisbet Falch Jakobsen og Nina Hollensen i den tunge dobbeltsculler med en 2. pladsen efter Tjekkiet i Luzern også blevet OL-klar uden indblanding fra anden side.

I forvejen er Juliane Elander Rasmussen og Anne Lolk i letdobbeltsculler, Anne Dsane Andersen og Lærke Berg Rasmussen i toer uden styrmand samt guldfireren med Morten Jørgensen, Jacob Barsøe, Jacob Søgaard og Kasper Winther Jørgensen allerede klar til OL.

1 af 2 Sverri Nielsen kan alligevel komme med til OL, hvis Belgien altså beslutter at droppe sin singlesculler (Foto: AP)
2 af 2 Mads Rasmussen og Rasmus Quist kan trods fiasko i kvalifikationen alligevel få en OL-billet, hvis Belgien dropper sin letvægtsdobbeltsculler (Foto: AP)
13 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere