Det begyndte helt skidt de danske håndboldherrer ved OL i Rio, da Kasper Søndergaard blev skadet og Lasse Andersson måtte indkaldes som reserve, hvorefter rod i reglementet betød, at ingen af de to kunne være med i søndagens premierekamp mod Argentina.
Samba-Svan slog til da Danmark knuste Argentina
Heldigvis kunne Gudmundur Gudmundsson tropper også uden den savnede duo. Men det holdt hårdt. 10-10 lød pausestillingen, inden Danmark trak afgørende fra i anden halvleg.
Undervejs mod sejren skilte en mand sig ud som Danmarks bedste, mens en anden næsten ramte bunden af skalaen.
Ekstra Bladets karakterer:
Niklas Landin 3
Begyndte svagt sammen med sit forsvar. Fik reddet en del af renommeet i de sidste 30 minutter.
Jannick Green 3
Fine redninger på to straffe og fik de sidste fire minutter på banen, da kampen var afgjort.
Mads Christiansen 3
Bleg indsats i begge ender i første halvleg. Løftede sig i de sidste 30 minutter.
Mads Mensah 2
Kraftværket ville meget, men fik aldrig for alvor sat angrebsspillet op. Flere tekniske fejl og slatne afslutninger.
Casper U. Mortensen 2
Vores eneste venstrefløj fik en forfærdelig åbning på OL. Brændte den ene kæmpe chance efter den anden i første halvleg.
Jesper Nøddesbo UB
Fik kun et minut på banen.
Lasse Svan 6
Vores eneste højrefløj arbejdede stærkt i begge ender og beviste i angrebet, at han er det rigtige valg på pladsen
René Toft Hansen 3
Den tilbagevendte forsvarsgeneral skal have lidt flere kampe, før han når sit topniveau. Var for let at fange i perioder.
Henrik Møllgaard 1
Fik aldrig sat sit præg på forsvaret, hvor han nu er tredjemand i midterblokken. Trak et dumt rødt kort.
Kasper Søndergaard UB
Søndergaard er skadet, men træder muligvis ind i turneringen på et senere tidspunkt.
Henrik Toft Hansen 4
Havde som sin brormand problemer med de hurtige argentinere. Var sikker i sine afslutninger i modsatte ende.
Mikkel Hansen 4
Ikke alt var verdensklasse. Scorede vigtige mål da vi var trængt, men har også en tendens til at varme bolden for meget.
Morten Olsen 4
Var et frisk pust og fik vist, at han kan bruges på flere pladser i angrebet. Ligner en stærk joker.
Michael Damgaard 4
Højrehånden var varm, da han kom på banen i anden halvleg. Havde tænding og sikkerhed i sine afslutninger.
Gudmundur Gudmundsson 4
Fik vækket sine spillere i pausen og på den måde fik vi en fornuftig start på OL. Men prangende var det ikke.