Fulde finner festede i OL-poolen til den lyse morgen

Håndbold-landsholdet er omringet af fest og farver i OL-byen, mens spillerne lader op til finalen – forrige nat var der larmende finner i bassinet

Det er nogle lange nætter i OL-byen, når der den ene nat er fest på 12. etage - og den næste nat er gang i et for-poolet party med en flok finner. Foto. Tariq Mikkel Khan
Det er nogle lange nætter i OL-byen, når der den ene nat er fest på 12. etage - og den næste nat er gang i et for-poolet party med en flok finner. Foto. Tariq Mikkel Khan

RIO DE JANEIRO (Ekstra Bladet): Der er gået fest og farver i den olympiske landsby. Der er efterhånden ikke mange konkurrencer tilbage, og mange atleter er altså gået på velfortjent afspadsering – og giver den max gas til sent på natten med sprut og høj musik.

Det generer i den grad det danske håndbold-landshold, der skal spille finale mod Frankrig søndag kl. 19 dansk tid.

- Puha, siger Ulrik Wilbek, der kun fik en times søvn oven på triumfen mod Polen i semifinalen.

- Der var et selskab af fulde finner, der festede i poolen til kl. 04 i nat! Heldigvis er der kun et af drengenes værelser, der vender den vej, men jeg vågnede godt nok flere gange i løbet af natten. Det var stort set umuligt at sove, så længe de larmede dernede, siger Ulrik Wilbek.

Forleden fik Gudmundur Gudmundsson kun én times søvn, da en fest på 12. etage i nabobygningen generede landstræneren helt nede på niende. Han blev også generet af de festende finner.

- Det er forfærdeligt. Jeg har ikke sovet meget i nat, måske to timer. Men jeg har nu også kigget meget håndbold, siger islændingen, der sjældent forlader sine mange laptop, der rummer hele biblioteker af håndbold-analyser.

Kasper Søndergaard støtter en meget bevæget Morten Olsen efter sejren over Polen - senere var der larm for alle pengene hjemme i den olympiske landsby. Foto: Tariq Mikkel Khan
Kasper Søndergaard støtter en meget bevæget Morten Olsen efter sejren over Polen - senere var der larm for alle pengene hjemme i den olympiske landsby. Foto: Tariq Mikkel Khan

Kasper Søndergaard og Hans Lindberg deler det værelse, der befinder sig i første parket til pool-miljøet.

- Der var faktisk gang i den ude i OL-byen i nat, men vi lukkede bare vinduet, Hans Lindberg og jeg, og så faldt vi i søvn alligevel. Vores værelse vender endda den vej. Men for det første kunne vi jo til en start alligevel ikke falde i søvn, så vi lå og så lidt fjernsyn, og da vi ville sove, knaldede vi bare vinduet i, forklarer Kasper Søndergaard.

Gudmundur Gudmundsson hævder også, at han er fuldstændig frisk trods de larmende brasilianske nætter.

- Jeg har masser af energi. Jeg analyserer video sammen med Claus Hansen og Henrik Kronborg, og i dag har vi haft videomøde med spillerne i 45 minutter, hvor vi gennemgik strategien, fortæller landstræneren.

Hvad er så nøglen til at slå Frankrig?

- Det er at spille godt! Meget godt. Nøglen er at spille et godt forsvar og score kontramål. Nøglen er OGSÅ, at vi ikke giver dem bolden på grund af tekniske fejl eller dårlige indspil til stregen - det er meget vigtigt mod Frankrig, at man ikke giver dem chancen for at lave kontramål.

Det er da noget af en balance – også i forhold til en spiller som Morten Olsen?

- Præcis. Jeg har analyseret Frankrig i fire år for Island – fra 2008 til 2012 – kamp efter kamp efter kamp. Hvordan kommer de foran? Jo, det gør de ved at dække godt op, de straffer fejl – eksempelvis dårlige indspil til streg – så vi skal have dem fjernet fra vores spil. Det er næsten bedre, at vi smider bolden op på tilskuerpladserne end laver risikable indspil til stregen, siger Gudmundur Gudmundsson.

Ifølge landstræneren hamrede Frankrig 12 kontra-scoringer ind mod Danmark i kampen i gruppespillet. Det må ikke gentage sig. Vi skal have dem ned på fem-seks stykker, og vi skal minimere de tekniske fejl – lykkes det, har vi en kæmpe chance mod dem!

Se også: Atleter giver den gas: OL-fester smadrer spillernes nattesøvn

Se også: Svan dybt rørt: Nu står vi der endelig

Se også: Iskolde Olsen græd som pisket efter drama

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen