Lille Aron hjælper Lindberg

Veteranerne Hans Lindberg og Kasper Søndergaard er til deres tredje OL – men foreløbig uden at spille. Højrefløjen har dog en helt specielt back-up på hjemmefronten…

Hans Lindberg og Lasse Svan under VM i 2013 i Spanien, da de naturligvis begge var med i truppen. Denne gang må Lindberg tålmodigt vente, til der - måske - bliver brug for ham. Foto: Jens Dresling
Hans Lindberg og Lasse Svan under VM i 2013 i Spanien, da de naturligvis begge var med i truppen. Denne gang må Lindberg tålmodigt vente, til der - måske - bliver brug for ham. Foto: Jens Dresling

RIO DE JANEIRO (Ekstra Bladet): De er begge bund-rutinerede, 35 år gamle og i gang med deres tredje OL.

Men stemningen er alligevel en kende anderledes, når Hans Lindberg og Kasper Søndergaard lukker døren ind til deres værelse i lejligheden, de deler med René Toft og Mikkel Hansen plus Casper U. Mortensen og Mads Mensah.

Begge er nemlig forhindret i at stille op for Danmark – foreløbig. Kasper Søndergaard er ramt af en ny skade, Hans Lindberg har måttet æde den kendsgerning, at han kun er med som reserve.

I tilfældet Hans Lindberg er der ét stensikkert middel, der hjælper, hvis humør-barometret tordner mod bunden: Lille Aron August Lindberg!

- Han fylder et år om tre dage og er jo bl.a. årsag til, at jeg pludselig er en af dem, der står tidligt op. Døgnrytmen er ændret en anelse, så jeg nu vågner halv-syv og går en lille morgentur for mig selv, fortæller en grinende Hans Lindberg i bragende solskin på Village Plaza uden for den olympiske landsby.

Savner Aron dig?

- Det gør han helt sikkert. Vi facetimer hver dag, og han kan helt sikkert ikke forstå, jeg er så langt væk – men han forstår, at hver gang, telefonen ringer på Facetime, så er det mig. Min kone siger, han kommer fuldstændig op at køre og glæder sig helt vildt allerede inden, han ser, det er mig. Han ved, det er signal til, at far er der. Det hjælper lidt på det, siger Hans Lindberg med en lille dribling i mundvigen.

Hvad snakker far og søn om?

- Jeg snakker til ham, og han siger nogle lyde, som jeg svarer på. Det er jo vigtigt at kommunikere, selv om han kun taler babysprog. Det er bare dejligt at se ham. Så hygger han sig lidt imens og laver andre ting, vender tilbage og kigger lidt igen, og så kysser han skærmen og vil kramme den. Det er meget sjovt.

Far-rollen er vist en omvæltning i dit liv…

- Man ændrer drastisk på sin hverdag og sine prioriteringer. Der er lige pludselig noget helt andet, der går forrest. Det er noget nyt, men det er super positivt.

Hans Lindberg klapper jublende Kasper Søndergaard på hovedet under VM i Sverige i 2011 efter sejren over Serbien - nu deler de værelse i Rio og støtter hinanden i deres påtvunge roller i OL-lejren. Foto: Lars Poulsen
Hans Lindberg klapper jublende Kasper Søndergaard på hovedet under VM i Sverige i 2011 efter sejren over Serbien - nu deler de værelse i Rio og støtter hinanden i deres påtvunge roller i OL-lejren. Foto: Lars Poulsen

Men hånden på hjertet: Hvordan fanden har du det?

- Jeg har det fint.

Du har affundet dig med rollen som 15. mand?

- Affundet er et mærkeligt ord at bruge, menæh… Men det kan du vel godt sige, for hvis jeg ikke havde affundet mig med den, havde jeg jo valgt at sige, jeg ikke gad!

Var du ved at overveje det?

- Narj.

Ikke bare med to procent?

- Måske lige i sekunderne efter beskeden, hvor jeg var skuffet for ikke at sige en smule rasende. Man prøver jo at bearbejde situationen. Nu er det jo min personlige holdning og ikke noget rationelt, det er klart, men jeg har jo kæmpet i lang tid, fordi jeg gerne ville være med til det her.

- Men nu er det sådan, at landstræneren bestemmer, selv om jeg jo nærmest føler, jeg her fortjent at være med. Jeg var med til at kvalificere holdet, og jeg har leveret gode præstationer over mange år, så er det klart, den besked var svær at sluge.

- Men jeg er taget med, fordi jeg selvfølgelig elsker at spille på landsholdet og stadig kan bidrage – også uden for banen. Og så har jeg selvfølgelig et håb om at spille en rolle og blive skiftet ind senere i turneringen.

Men din eneste chance er jo, at han får brug for en anden – eller ekstra - højre fløj…

- Det er op til Gudmundur. Jeg kan kun tale gennem mine præstationer til træning og i testkampe.

Hvordan er dit forhold til Lasse Svan – nu er i også konkurrenter?

- Vi har det fint sammen. Absolut. Nu kan jeg ikke snakke på hans vegne, men JEG har aldrig set os som konkurrenter. Vi er hold-kammerater, der hjælper hinanden og har det samme mål: Nemlig at hjælpe det danske landshold. Her er der ikke noget, der hedder personlige ambitioner – der går udelukkende på holdets vegne, og sådan er det stadig.

Men…

- Det er da en lidt mærkelig situation. Det er da klart, æh, men jeg ser det mere som en ting, vores landstræner må vurdere i forhold til, hvad han har brug for på holdet. Det er hans kort.

Hvad kan du hjælpe Svan med?

- Jeg var til OL i Beijing alene på posten, som han er nu, og det er specielt, det er noget andet. OL er ikke en almindelig slutrunde, fordi alle kører det op til noget specielt, og vi har aldrig prøvet medaljekampene. Der er ekstra pres på hele holdet, så jeg hjælper, hvor jeg kan. Jeg har selvfølgelig også en drøm om at få nogle medaljer.

- Men ellers hjælper jeg, som vi plejer at hjælpe hinanden. Vi deler f.eks. hinandens erfaringer med de forskellige målmænd. Det er helt normalt.

Hans Lindberg er rystet og chokeret

Du har lige snuppet kollegaens OL-billet - hvad gør du?

Surt show: Lindberg trak OL-nitten

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+