RIO DE JANEIRO (Ekstra Bladet): Tårerne fossede ned ad de islandske kinder. Gudmundur Gudmundsson har slidt og slæbt foran sine mange laptops, kryds-analyseret Frankrig i hoved og røv, i alle spillets facetter – og har tidligere tabt en OL-finale til dem, da han stod i spidsen for Island i OL-finalen i Beijing i 2008.

Søndag aften kom forløsningen på en vindblæst, regnfuld, tung søndag i den brasilianske storby. Langt fra samba-stemning – til gengæld med danske sejrs-vals og hoppestemning på gulvet, hvor hans to meter høje brød af nogle spillerede nærmest legede bulldozere med og mod hinanden.

Imens tordnede den lille islænding rundt i periferien af rundkredsen som en sputnik omkring planeten.

Da holdet efter medaljerne skulle gøre klar til ’Der er et yndigt land’, piblede tårerne frem som islandske fosse fra de islandske øjne, der har set så meget – og det meste af det på en skærm!

- Ja, der kom tårer. Jeg var bare utroligt, hvad hedder det på dansk? Rørt – eller hvad?

- Ja, rørt dækker vist fint!

- Rørt over alt det her. Det er bare stå stort, og det er stort for Danmark at have opnået OL-guld. Det er naturligvis også stort for mig som træner at være en del af dette hold. Det var bare mine følelser, jeg ikke kunne kontrollere.

- Jeg er bare så glad for, at det er lykkedes for os at gøre dette muligt. Og OL er jo det største!

Der skulle altså en islænding til, før Danmark kunne vinde guld?

- Det vil jeg ikke sige på den måde, men det er mit fjerde OL i træk som træner, så man kan sige, jeg har samlet erfaring. Jeg har både positive og negative oplevelser med OL, og for otte år siden tabte jeg en OL-finale til Frankrig i Beijing, så jeg har samlet nogle erfaringer fra det og brugt dem nu på en positiv måde, og jeg synes, vores forberedelser har været utroligt gode. Ikke kun taktisk – men også mentalt, forklarer han.

- De forberedelser er en meget stor del af forklaringen på, hvordan vi kommer ind i kampen ved at tage initiativet. Vi starter syv mod seks for at give et eksempel, jeg ville bare vise, at det er det, vi går efter. Du kan kalde det kalkuleret risiko, men vi ville ikke bare være deltager i en finale – vi ville vinde den, og jeg vidste, vi kunne.

- Jeg sagde inden kampen: Drenge, det bliver en fantastisk dag for os – og så blev det sådan.

Skal du hjem og sove eller ha’ en øl?

- Nej, jeg kigger video nu, siger han og bryder gudskelov sammen i grin.

- Nej, det er næsten sådan, at jeg har mest lyst til at gå hjem til mit værelse og nyde det i fred og ro – og slappe af. Måske genser jeg finalen – men så tager jeg måske også en enkelt øl, haha. Eller to. Det kan godt være.

Islændingen var pænt presset efter to slutrunder, hvor Danmark i Qatar og Polen ikke nåede de semifinaler, der efterhånden kræves af holdet, før man ikke kalder en slutrunde en fiasko.

Landstræneren nægter, at han følte sig presset – selv om de store skovøkser var slebet.

- Jeg tænker aldrig på det, og det er sandheden. Jeg står ikke og føler lettelse nu, det gør jeg aldrig – jeg tænker kun på den næste opgave. Jeg vil bare gå til dem med alt, hvad jeg har. Jeg motiverer mig – det handler om vinder-mentalitet.

Efter OL-succesen i 2008, der lagde Island øde, blev Gudmundur Gudmundsson udstyret med den fornemste islandske orden. Storridder af Falkeordenen.

Vi bliver vel nødt til at arbejde for, du bliver slået til ridder af Dannebrog også…

- Jaja, haha.

Tager du imod den, hvis det er?

- Ja, det gør jeg!

Skudår er guldår: Nu tager vi også VM-guld

Vild finale: Fem danskere får top-karakter

GULDmundur var taktikkens mester

Franske medier: Kejserlige Mikkel stopper vores regeringstid