Det vil ikke bremse Team Danmark, at der må investeres mange ekstra millioner kroner for at komme i nærheden af succesen fra Rio, når det igen vil gå løs om fire år i Tokyo.
Selv om stykprisen for de 15 medaljer faktisk er blevet 20 millioner kroner billigere i forhold til OL i London, skal der i de kommende år skaffes endnu flere millioner fra private firmaer og fonde for at optimere forholdene for de olympiske atleter.
Den største medaljehøst i nyere tid skal bruges til at hente millioner af kroner fra private firmaer og fonde.
Leder af Center for Idræt i Aarhus, lektor Ask Vind Christiansen, har lavet et simpelt regnestykke, hvis principper også blev brugt til OL i London. Den udregning viser, at de 15 medaljer i Rio har kostet omkring 40 millioner kroner pr. styk mod 60 millioner kroner pr. styk for de ni medaljer i London.
Frank Jensen må i gang
Lektoren, der er ekstern professor i Fullerton, Californien, plæderede i sin tid for, at antallet af medaljer godt kan divideres op i den årlige bevilling på 140 mio. kroner, i alt 560 mio. kroner over de fire år.
Dertil skal lægges de 55 mio kroner, som Sallingfonden og Dansk Supermarked denne gang har bidraget med, så banecykling kunne få nye specialbyggede cykler.
Team Danmarks formand, Københavns overborgmester Frank Jensen, vil arbejde for at skaffe endnu flere millioner fra private firmaer og fonde, så Danmark fortsat kan være helt fremme, når antallet af medaljer sættes i forhold til Danmarks størrelse.
Efter den danske høst i Rio er der da også god grund at holde fast i succesen.
Sådan fejrede de danske håndboldherrer guldmedaljen:
OL-guld får Fiji til at droppe flagskifte
Dansk guldhåb tæt på at drukne: Jeg var ikke klar til at dø
Skuffet dansker siger stop: Det var mit sidste OL
***
Dem tror vi på i Tokyo
- Pernille Blume i svømning
- Mie Ø. Nielsen i svømning 4 x 100 m medley i svømning
- Viktor Axelsen i badminton
- Lasse Norman og 4 km-holdet i banecykling
- Emma Jørgensen i kano og kajak
- Anne Dsane Andersen og Lærke Berg Rasmussen i roning
- Herrelandsholdet i håndbold
- Anne-Marie Rindom i sejlsport
- Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen i sejlsport
- Sara Slott Petersen i atletik

Vil næppe være med
- René Holten Poulsen i kano og kajak
- Guldfireren i roning - den vil formentligt være nedlagt
- Jakob Fuglsang i cykling
- Torben Grimmel i skydning
- Jeanette Ottesen i svømning
- Lotte Friis i svømning
- Jonas Høgh i sejlsport
- Fie Udby Erichsen i roning
- Mark O. Madsen i brydning
- Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen i badminton
- Caroline Wozniacki i tennis
- Rasmus Quist og Mads Rasmussen i roning
- Juliane Elander og Anna Lolk i roning
Boblere
- Mads Würtz Schmidt i cykling
- Anna Emilie Møller i 3000 m forhindringsløb
- Jonathan Groth i bordtennis
- Simon Andreassen i cykling
- Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Kolding i badminton
- Jesper Hansen i skydning
- Maja Jager i bueskydning
Guld-Blumes mor: Min datter var ved at besvime af 'stress'
Mere end olympisk ild: Kajakkæmpen og svømme-darlingen er kærester