IOC fremlægger lønnen: Så meget tjener præsidenten

Den internationale olympiske komité (IOC) ønsker gennemsigtighed og afslører godtgørelsen til alle medlemmer

Thomas Bach tjener 1,7 millioner kroner om året fors sit virke som IOC-præsident. (Foto: AP)
Thomas Bach tjener 1,7 millioner kroner om året fors sit virke som IOC-præsident. (Foto: AP)

Den internationale olympiske komité (IOC) har torsdag fremlagt størrelsen på hidtil hemmeligholdte lønninger og godtgørelser.

IOC opfordrer samtidig andre internationale forbund til at gøre det samme for at skabe gennemsigtighed om aflønningen af sportens ledere. Det viser sig, at IOC-præsident Thomas Bach hvert år modtager en godtgørelse på 225.000 euro svarende til 1,7 millioner kroner.

Se også: København vil have OL-konkurrencer i 2024

De 14 bestyrelsesmedlemmer modtager hver 830 euro svarende til 6200 kroner per dag, de mødes i IOC-regi eller rejser på vegne af IOC. Alle øvrige medlemmer modtager et beløb på godt 3100 kroner per dag, hvor de er optaget af IOC-arbejde.

Samtlige 102 medlemmer - med undtagelse af Thomas Bach - kan oveni godtgørelsen per arbejdsdag stikke 6470 euro svarende til 49.000 kroner i lommen om året.

Se også: OL kan ende i Danmarks 'baghave'

Et af de forbund, der længe er blevet kritiseret for manglende gennemsigtighed er det internationale fodboldforbund, Fifa. Det vides ikke, hvor mange penge præsident Sepp Blatter og de øvrige topfolk i Fifa tjener.

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere