Kronprinsen hylder OL-atlet efter mirakel-comeback

Kronprins Frederik er fuld af beundring over Carsten Mogensens hurtige tilbagevenden, og han agter at aflægge badmintonhallen i Rio hyppige besøg, siger han

- Det er utroligt, mener Kronprins Frederik om Carsten Mogensens lyn-comeback. Foto: Polfoto
- Det er utroligt, mener Kronprins Frederik om Carsten Mogensens lyn-comeback. Foto: Polfoto

Eventyret om Carsten Mogensens lynhurtige tilbagevenden fra sygeleje til badmintonbane og OL i Rio, har også gjort indtryk i det danske kongehus.

- Det er en fantastisk præstation, at han nu er tilbage efter sin lille hjerneblødning. Det er utroligt, siger Kronprins Frederik i et stort interview med Ekstra Bladet om sin brændende passion for sport, som du kan læse her:

Kronprinsen træt af dansk ydmyghed: Gider ikke sige 'undskyld'

Han vil ikke mindst aflægge badmintonhallen hyppige besøg, når han som IOC-medlem overværer legene fra start til slut og blandt andet overrækker medaljer. I den sammenhæng tror han på et tocifret antal medaljer til Danmark.

- Jeg håber for eksempel, at badminton kan levere mere end to medaljer, lyder det optimistisk.

Hjerneopereret dansker klar til OL: Har overhalet lægebøgerne

32-årige Carsten Mogensen faldt i februar om med en såkaldt aneurisme på et hotelværelse i den russiske by Kazan og måtte haste-opereres i hjernen. I starten af juni spillede han med sin faste makker Mathias Boe den første turnering efter operationen, da doublen deltog i Indonesia Open. Sidste tirsdag blev parret så udtaget til OL, hvor de skal forsvare sølvet fra London for fire år siden.

Carsten Mogensen og Mathias Boe har en sølvmedalje at forsvare fra OL i London. Foto: AP
Carsten Mogensen og Mathias Boe har en sølvmedalje at forsvare fra OL i London. Foto: AP
 

Det sidste skete i konkurrence med Mads Pieler Kolding og Mads Conrad-Petersen, der havde svært ved at håndtere den nyhed.

Vraget OL-par: Det er en kniv lige i hjertet

- Der er selvfølgelig to andre herrer, der er skuffede, men jeg har stor tiltro til Carsten Mogensen og Mathias Boe.

- Jeg har også været stolt over badmintonspillernes seneste præstation i Thomas Cup. Det er en turnering, der måske ikke har så stor bevågenhed herhjemme, men som følges af 500 millioner seere i den asiatiske del af verden, bemærker Kronprins Frederik.

Mesterlanding: Helte med en lille fjer på