Maratonpige til OL i rekordtid

Jess Draskau-Petersson var fem minutter hurtigere end kravet

Jess Draskau-Petersson er OL-klar. (Foto: Gregers Tycho)
Jess Draskau-Petersson er OL-klar. (Foto: Gregers Tycho)

Maratonpigen Jess Draskau-Petersson blev med en ny tid tæt på danske rekord som den næste klar til næste års OL i Rio de Janeiro.

Det blev hun med tiden 2.30,07 timer i Chicago Marathon, hvor hun blev nr. 9 og bedste europæer i det traditionsrige løb, som blev vundet af Kenyas Florence Kiplagat i 2.23,33 timer.

Jess Draskau-Peterssons tid var fem minutter bedre end OL-kravet, 2.35,15 timer.

Se også: OL-arrangør skærer ti procent i budgettet

Tiden endte med at være 33 sekunder fra Dorthe Rasmussens 26 år gamle rekord på 2.29,34 timer.

Jess Draskue-Petersson, der har forberedt sig til Chicago Marathon i højderne i Colorado Springs, var på vej mod en ny rekord, da hun rundede en halvmaraton i 1.14,02 timer, men ved 25 km begyndte trætheden at melde sig, men hun fik kæmpet sig i mål i ny personlig rekord.

Se også: Danske sejlere henter EM-medalje i ny OL-klasse

Det er anden gang, at maratonpigen fra London, men født i Gentofte skal løbe ved OL for Danmark.

Chicago Marathon har en særlig plads hos de danske maratonkvinder.

 To gange har Dorthe Rasmussen f. eks. forbedret den danske rekord i løbet, hvor Gitte Karlshøj fem år i træk sluttede i Top 7.

 Se også: U21-landstræner: Vi skal finde fornuftig OL-løsning

9 kommentarer
Vis kommentarer