Medie: Russisk sportsminister involveret i dopingskandale

ARD melder, at Ruslands sportsminister er direkte involveret i den omsiggribende dopingskandale

Dopingskandalen i Rusland fortsætter med at vokse. Som seneste skud på stammen afslører tyske ARD i en dokumentarudsendelse onsdag, at Ruslands sportsminister, Vitaly Mutko, er direkte involveret i dopingsnyd.

Det tyske medie fortæller i en foromtale af programmet, at det har dokumenter, som viser, at sportsminister Mutko har forhindret offentliggørelsen af en positiv dopingprøve fra en russisk fodboldspiller.

Tatyana Firova (nr. to fra venstre) kysser sin landsmand Kseniya Ryzhova for at fejre nationens guldmedajle ved VM i 2013. (Foto: Reuters). Atletik Russisk atlet: Hvorfor må vi ikke dope os?

TV-stationen melder også, at den har optagelser af trænere, som er udelukket for livstid, der fortsat træner topatleter.

- Det Internationale Atletikforbunds taskforce, som er blevet præsenteret for programmets researchmateriale, har informeret os om, at researchen var "et meget alvorligt anliggende" såvel som en "hastesag" og repræsenterede en "dyb bekymring", skriver ARD i en meddelelse.

TV-stationens afsløringer af doping i Rusland har afstedkommet undersøgelser og indrømmelser.

Ruslands sportsministerium har dog ikke kommenteret beskyldningerne mod sportsminister Mutko direkte, og han har ikke været til rådighed for en reaktion.

Dopingkontrollen i Sochi i 2014. I følge chefen på stedet blev der svindlet med prøverne. Foto: AP Jan Jensen Tag konsekvensen: Smid Rusland ud af OL

Sportsministeriet konstaterer, at det forstår, at doping er et stort problem på verdensplan, og at ministeriet samarbejder med Det Internationale Antidopingagentur (Wada) om at reformere antidopingarbejdet i Rusland.

Det er endnu uklart, om Ruslands atletikudøvere får lov at deltage ved OL i Rio, efter Rusland blev suspenderet af Det Internationale Atletikforbund i november.

OL-skæbnen afgøres efter planen den 17. juni.

Otte russiske atleters dopingprøver fra OL i London i 2012 er fundet positive, efter at prøverne er blevet testet igen. (Foto: POLFOTO) Anden sport Otte russiske atleter var dopet ved OL i London

10 lande - heriblandt Rusland - og fem sportsgrene skulle slet ikke have haft lov til at være med ved OL i Beijing sidste år. Men den internationale olympiske komité (IOC) lukkede øjnene for dopingreglerne, som burde have forhindret over 2000 atleter i at stille op i Kina. En rapport fra det internationale antidopingagentur viser, at de 10 lande og fem idrætsgrene fik lov til at stille op ved legene, selvom de ikke har overholdt de dopingregler, som IOC ellers stiller krav om. (POLFOTO) OL 2016 USA tordner mod Rusland: Bliv væk fra OL

2 kommentarer
Vis kommentarer