Nye OL-discipliner til 2020 vælges næste år

Baseball, karate og billard er blandt kandidaterne som nye OL-discipliner i 2020.

Ronnie O'Sullivan vil være godt oppe i fyrrerne, når OL afvikles i Tokyo i 2020. Men legenden bør stadig være en kandidat, hvis ellers sporten kommer med. (Foto: AP)
Ronnie O'Sullivan vil være godt oppe i fyrrerne, når OL afvikles i Tokyo i 2020. Men legenden bør stadig være en kandidat, hvis ellers sporten kommer med. (Foto: AP)

Det ligger nu fast, at de nye discipliner man vil have med til legene i Tokyo i 2020 bliver valgt forud for næste års OL i Rio.

Det siger vicepræsidenten i IOC, John Coates, torsdag i Tokyo, hvor han er på besøg for at se, hvordan japanernes OL-forberedelser går.

- Jeg kan ikke sige om det bliver en, to, tre, fire eller et andet antal nye sportsgrene der i den sidste ende vil komme med, for det vil komme an på den endelige sammensætning af legene, siger han til nyhedsbureauet Reuters.

Nogle af kandidaterne til en plads er snooker, billard, karate og squash, mens baseball og softball, som begge udgik efter legene i 2008, regnes blandt favoritterne til en plads.

Når idrætsgrene skal tilføjes den olympisk liste, lægges der vægt på ting som kønsfordeling indenfor sporten, sportens globale udbredelse samt relevans for tilskuere og sponsorer.

Til legene i Rio er blandt andet kitesurfing, rugby og golf nye på programmet.

Mens IOC ved flere lejligheder har været ude med riven efter brasilianernes langsommelige OL-forberedelser, var organisationen godt tilfreds med Tokyos fremskridt mod 2020.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.