Nye test afslører 23 dopingsyndere fra OL i London

23 OL-aktuelle atleter afleverede positive dopingprøver under OL i London i 2012, viser nye test af prøverne

23 A-prøver fra OL i London er positive. (Foto: AP)
23 A-prøver fra OL i London er positive. (Foto: AP)

23 atleter fra OL i London i 2012 er blevet testet positive for doping, efter at tidligere prøver er blevet gentestet. Det oplyser Den Internationale Olympiske Komité (IOC) ifølge Reuters.

Det er fortsat kun A-prøverne, som er blevet testet, hvorfor navnene på atleterne fortsat ikke er blevet offentliggjort.

265 gamle dopingprøver fra legene i London er blevet testet igen med nutidens forbedrede metoder, og her viser 23 af dem spor af præstationsfremmende stoffer.

- Disse nye test (af de gamle prøver, red.) viser på ny vores dedikation i kampen mod doping. Vi vil holde dopingsynderne væk fra OL i Rio. Det er derfor, vi agerer hurtigt i øjeblikket, siger IOC-præsident Thomas Bach i en pressemeddelelse.

10 lande - heriblandt Rusland - og fem sportsgrene skulle slet ikke have haft lov til at være med ved OL i Beijing sidste år. Men den internationale olympiske komité (IOC) lukkede øjnene for dopingreglerne, som burde have forhindret over 2000 atleter i at stille op i Kina. En rapport fra det internationale antidopingagentur viser, at de 10 lande og fem idrætsgrene fik lov til at stille op ved legene, selvom de ikke har overholdt de dopingregler, som IOC ellers stiller krav om. (POLFOTO) OL 2016 USA tordner mod Rusland: Bliv væk fra OL

Fremgangsmåden i testene denne gang er den samme som for nylig, hvor 31 prøver fra OL i Beijing i 2008 viste spor af doping. Heller ikke i forbindelse med disse sager er der sat navne på synderne endnu.

Ifølge IOC, som står bag de nye test, kommer de 23 atleter fra seks forskellige lande og har optrådt i fem forskellige sportsgrene ved OL i 2012.

De 265 prøver stammer fra atleter, som også er aktuelle til OL i Rio denne sommer.

Og IOC-præsidenten slår fast, at atleter, der viser sig skyldige i dopingsnyd i enten Beijing eller London, bliver slettet fra startlisterne i august.

- Alle atleter, der findes skyldige i brud på antidopingreglerne, bliver udelukket fra at konkurrere ved OL i Rio i 2016, slår Thomas Bach fast.

IOC meddeler desuden, at skandalen kan tage til i omfang. Der kan være flere sager på vej af samme karakter. Arbejdet med at teste de gamle prøver på ny er stadig i fuld gang, og der er mulighed for, at der kommer flere sager i de kommende uger.

Lucas Andersen er klar på nye udfordringer og også et nyt land, hvis det er muligt. (Foto: All Over Press) OL 2016 Lucas Andersen inden OL og transfervindue: Klar til at forlade Ajax

De danske OL-atleter kan se frem til bonusser, hvis de tager medaljer med hjem fra Brasilien. (Foto: Lars Poulsen) OL 2016 Danske OL-guldvindere får 100.000 kroner i bonus

16 kommentarer
Vis kommentarer