RIO DE JANEIRO (Ekstra Bladet): For øjnene af selveste IOC-boss Thomas Bach leverede OL-debutanten, 20-årige Emma Aastrand Jørgensen, en sensation, da hun efter et flot slutspurt tog sølv i 500 meter kajak.
Både hun, træner Zoltan Bako og sportschef Bo Vestergaard havde på forhånd håbet, at malerlærlingen fra Maribo kunne drille favoritterne og måske snige sig med på podiet, og en flot semifinale var med til at gøde medaljehåbet.
Og det gjorde hun altså i den grad.
Emma kom – undskyld udtrykket – ud i et malende tempo fra start på bane 3, men så midtvejs ud til at have tabt pusten på en femteplads.
Men i en rasende tæt slutspurt fik hun padlet sig en snudespids frem foran konkurrenterne. Ungarske Danuta Kozak kunne hun dog ikke nå.
Emma Aastrand Jørgensen er også en del af K4-kajakken, som skal i aktion i morgen.
Sådan! Dansker tordner i OL-finalen
Kajak: Malerpigen vil sætte farve på feltet