Med femten medaljer sluttende af med en fantastisk guld til håndboldherrerne, må OL i Rio siges at være gået over al forventning for de danske sports-stjerner.
Natten til mandag kunne de - sammen med atleter fra resten af verden - sætte det sidste punktum for OL i Rio med et fantastisk show på det legendariske fodboldstation Maracana.
Klokken et blev afslutningsceremonien i bogstavelig forstand skudt i gang med et brag, da fyrværker lyste Rios nattehimmel op.
Inden atleterne for sidste gang blev hyldet var 27 drenge på scenen for at synge den brasilianske nationalmelodi.
Kvart over et kunne de glade og lettede atleter sætte det sidste punktum for 16 dages fysiske udfoldelser med succeser og fiaskoer.
Også Danmark var vidt repræsenteret med medaljehelte. En af legenes absolut største succeser fik denne gang lov til at bære den danske fane.
Artiklen fortsætter under billedet: Foto: AP
Regnfyldt afslutning
Højst overraskende vandt Pernille Blume nemlig OL i svømning på den prestigefyldte 50 meter-fri distance, og det resultat fik hun æren af at bære Dannebrog ind på stadion for at afslutte det bedste danske OL i 68 år til tonerne til brasiliansk folkemusik.
De mange hundrede OL-atleter måtte desværre sige farvel til OL med et godt gang regnvejr, men selv ikke ikke kunne fjerne smilene.
45 minutter tog det at få alle atleter ind på scenen, og så kunne festlighederne fortsætte, hvor blandt andet den norske hitsensation Kygo var fløjet ind for at stå for et musikalsk indslag.
Med det sidste punktum kan vi allerede begynde at glæde os til om fire år, hvor de olympiske lege skal afholdes i den japanske hovedstad Tokyo.