TV: OL-svømmere træner i forurenet vand trods advarsler

Atleterne forsøger at vænne sig til bakterierne og forureningen, selv om Brasiliens egne myndigheder advarer mod vandkvaliteten.

Fredag sprang triatleterne i havet ud for OL-værtsbyen, Rio de Janeiro, selv om testresultater fra denne uge viser, at niveauet af forurening er sundhedsskadeligt.

- Vi har intet valg, for vi bliver nødt til at svømme her. Vi skal svømme her om et år, eller også skal alle sige: OK, så tager vi ikke til OL, lød det fra Steffen Justus, tysk triatlet.

I weekenden er der kvalifikation til næste års Olympiske Lege, og næste års deltagere forsøger at vænne deres kroppe og immunforsvar til vandet, der ellers er blevet erklæret uegnet til svømning af Brasiliens egne myndigheder. Værterne lover dog, at vandet vil blive renset, og forureningsniveauet vil blive markant forbedret inden næste sommer.

Der er blevet fundet et ekstremt højt indhold af forurening, bakterier, vira og flere steder spor af menneskelig afføring fra kloakker, der bliver ledt ud i havet.

Tidligere på ugen kritiserede flere kommende OL-deltagere det forurenede vand:

5 kommentarer
Vis kommentarer