U21-landstræner er tilfreds med OL-seedning

OL-seedningen placerer de danske fodboldtalenter i samme seedningslag som Algeriet, Tyskland og Colombia

Danmark er havnet i nederste seedningslag - med Tyskland. Det glæder U21-landstræner Niels Frederiksen. (Foto: Jens Dresling)
Danmark er havnet i nederste seedningslag - med Tyskland. Det glæder U21-landstræner Niels Frederiksen. (Foto: Jens Dresling)

Der er 118 dage, til OL går i gang med dansk fodbolddeltagelse. Torsdag i næste uge afgøres det, hvem Danmarks U21-hold møder ved sommerens OL i Rio.

Onsdag offentliggjorde Det Internationale Fodboldforbund, FIFA, den seedning, der danner baggrund for lodtrækningen. Seedningen bygger på resultaterne fra de seneste fem olympiske lege.

Danmark har ikke deltaget ved OL siden 1992 med et herrelandshold. Og det betyder, at Danmark sammen med Tyskland er havnet i nederste seedningslag, der også tæller Colombia og Algeriet.

Se også: DBU-boss: Danmark kan blive vært for tre slutrunder

U21-landstræner Niels Frederiksen glæder sig over, at Tyskland er i samme seedningslag som Danmark.

- Tyskland anser jeg stadig som et af de stærkeste hold, så det er jo fint, vi ikke møder dem i det indledende gruppespil.

- Jeg kender endnu ikke niveauet hos mange af de andre, og denne turnering er jo klart den største internationale matchning, vi som hold kan få i denne årgang med deltagelse af nationer fra hele verden.

- Det er jo normalt kun tilfældet ved et VM og altså OL. Det bliver sindssygt spændende, siger Niels Frederiksen til DBU's hjemmeside.

Se også: Sisto vraget, da U21-landsholdet vandt igen

I øverste seedningslag befinder værtsnationen Brasilien, Argentina, Mexico og Japan sig.

Nigeria, Sydkorea, Honduras og Irak er havnet i andet lag, mens Sveriges europamestre, Fiji, Portugals EM-sølvvindere og Sydafrika er i tredje lag. Niels Frederiksen kalder det generelt for fire meget lige puljer.

- Det er fire seedningsgrupper, der i mine øjne er stort set lige stærke, og det åbner jo nogle interessante perspektiver.

- Det betyder, at vi kan få en pulje, hvor vi kan have ganske gode muligheder, men kan også ende i en "dødens pulje", hvor det kan blive rigtig svært.

- Det er helt åbent, og alt kan ske - og det gør jo lodtrækningen på torsdag ekstra interessant, siger Niels Frederiksen.

OL-turneringen i august foregår i seks byer spredt ud over Brasilien: Belo Horizonte, Rio de Janeiro, Manaus, Salvador, São Paulo og Brasilia.

Landsholdsfodbold - 30. mar. 2016 - kl. 20:07 Ufatteligt: Røv-scoring sender U17-landsholdet til EM

Sport og Spil Her er de 20 lækreste fodboldfruer på Instagram

Se også: Knækket Tøfting: De gør mig jo helt til grin
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere