Verdensrekordholder sammenligner Rio-publikum med nazister

En pibekoncert mod stangspringeren Renaud Lavillenie fik ham til at sammenligne publikum med dem under nazi-legene i 1936 - nu undskylder han

Renaud Lavillenie havde svære betingelser i finalen, hvor publikum var imod ham. Foto: AP/Matt Slocum
Renaud Lavillenie havde svære betingelser i finalen, hvor publikum var imod ham. Foto: AP/Matt Slocum

En af OL's største sensationer blev en kendsgerning i nat, da Renaud Lavillenie måtte abdicere fra sin olympiske trone i stangspring.

Verdensrekordindehaveren havde ellers været suveræn, men et fantastiske spring af den lokale helt, Thiago Braz da Silva, ændrede konkurrencen, og så tog publikum på Estádio Olímpico João Havelange ellers fat.

Med en veritabel pibekoncert blev Lavillenie sendt af sted på sine sidste spring - og det gik helt galt, da den 29-årige franskmand skulle springe sit afgørende spring.

Lavillenie kiksede, og han var umiddelbart efter ikke i godt humør.

- Når der er 40.000 mennesker, der pifter af dig, når du forsøger at yde dit bedste ... Jeg forstår, at du holder med Thiago. Men at de pifter ad mig ...

- Det er en fodbold-atmosfære, som vi ser for ofte. Men det er første gang, vi ser det i atletik. Sidste gang det skete var da Jesse Owens løb i 1936. Det er utroligt. Det passer sig ikke at have sådan et lortepublikum til OL, sagde han efter konkurrencen med tydelig reference til det nazistiske publikum under Adolf Hitlers propaganda-lege i Berlin for 80 år siden.

Her fejlede han to gange på 6,03 meter i direkte duel med da Silva, der klarede i sit andet forsøg, hvorefter Lavillenie forgæves var tvunget til at satse på 6,08 meter.

Hans udtalelser gik verden rundt, og han måtte senere erkende, at det nok havde været at gå lidt for vidt med den sammenligning med Berlin-legene - og han modtog også mange henvendelser på de sociale medier.

- Ja, undskyld for den dårlige sammenligning jeg foretog. Det var en vred reaktion, og jeg kan se, at det var forkert. Undskyld til alle, skrev han ud til sine følgere på Twitter.

Når kritikken har lagt sig, kan franskmanden trods alt glæde sig over årsbedste og OL-sølv.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+