Vildt: Så mange kondomer er bestilt til OL i Rio

Den olympiske komité opfordrer til sikker sex

Næsten en halv million kondomer bliver uddelt til Sommer-OL i august. (Foto: Colourbox)
Næsten en halv million kondomer bliver uddelt til Sommer-OL i august. (Foto: Colourbox)

Sommer-OL afholdes i år i Rio de Janeiro, og i løbet af legene vil omkring 450.000 kondomer blive delt ud. Det skriver britiske metro.

Det er ifølge avisen en del flere kondomer, end der blev distribueret, da legene blev afholdt i London for fire år siden, hvilket skyldes, at man for første gang har indkøbt kondomer til kvinder. I alt 100.000 af de bestilte kondomer er dermed til kvinder.

Den olympiske komité, som også vil dele omkring 175.000 pakker glidecreme ud under legene til august, mener, at de gratis præservativer vil virke som en opfordring til de 10.500 atleter til at dyrke sikker sex.

De mange kondomer bliver uddelt gratis fra en klinik, og kan også trækkes fra automater rundt omkring i området, skriver Metro.

OL-byen åbner 24. juli, og selve legene åbner 5. august.

Flere britiske medier skriver om den nye sex-trend 'sex-roulette', hvor en deltager i et orgie har HIV, men ingen ved, hvem det er.

4 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere