Wozniacki svines til: Derfor er hun det forkerte valg

Caroline Wozniackis titel som fanebærer får hård kritik af folket, men en enkelt bakker tennispigen op

Da Caroline Wozniacki 5. februar blev præsenteret som fanebærer, talte hun med Ekstra Bladet om æren. Se eller gense det her

Som Danmarks største sportsnavn det seneste årti var det naturligt, at Caroline Wozniacki fredag blev valgt til flagbærer på det danske hold ved sommerens Olympiske Lege i Rio.

Men ikke alle deler begejstringen for Wozniacki, der ellers selv kaldte udnævnelsen for en stor ære.

- Jeg nyder at være en del af det danske hold og mærke den holdfølelse, som jeg ikke oplever i min hverdag. At bære fanen i Rio bliver et af højdepunkterne i min karriere, og noget jeg aldrig kommer til at glemme, lød det fra Wozniacki, da hun blev præsenteret.

Hos Ekstra Bladets læsere har valget af Wozniacki imidlertid skabt en storm af læserbreve.

Den primære kritik går på, at den Odense-fødte Wozniacki siden 2008 har boet i Monaco, hvor skatten ikke er helt så høj.

- Kan det virkelig passe, at Caroline Wozniacki skal være Danmarks fanebærer ved OL i Rio. En pige som har forladt sit fædreland til fordel for at slippe for at betale skat. Det er dog det mest groteske, jeg længe har hørt, skriver Ole Serwin i sit læserbrev.

Han mener, at Caroline og farmand Piotr kun har penge i hovedet.

- Hun vil ikke betale til vores velfærd - og hun får jo også penge godt 100.000 kroner af Team Danmark...Men penge lugter jo heller ikke. Det er virkelig ulækkert, skriver Ole Serwin, der ikke er alene om sine synspunkter.

Sådan så det ud, da Caroline Wozniacki glad og smilende øvede sig med fanen på Københavns Rådhus (Foto: Finn Frandsen)
Sådan så det ud, da Caroline Wozniacki glad og smilende øvede sig med fanen på Københavns Rådhus (Foto: Finn Frandsen)

- Vi er nok både det første og det eneste land, der har valgt en fanebærer, som ikke bor i sit eget land, skriver Bent Johansen.

- Kronprins Frederik, der var til stede, da offentligheden fik at vide, at Caroline var valgt til fanebærer, mente, hun er et glimrende valg. Han har heller ikke så store økonomiske problemer, som Caroline Wozniacki åbenbart har. Så er det godt, at Team Danmark trøster og belønner hende med den flotte titel, skriver Bent Johansen.

Deltag i afstemningen i bunden af artiklen - Er Wozniacki det rigtige valg som dansk fanebærer?

Kritikken hagler ned over den danske tennispige, der har boet store dele af sit liv i Farum, hvor hun også startede i gymnasiet.

- Jeg ved godt, at I er fans af Caroline Wozniacki på Ekstra Bladet, men det er da en hån mod de andre danske OL-deltagere, at hun skal bære fanen. Hun bor i udlandet og betaler ikke skat i Danmark, og hun deltager kun på landsholdet det år, der er OL, skriver Per Knudsen.

- Reelt har hun i mine øjne aldrig gjort noget godt for Danmark. Vi har så mange dygtige sportsfolk i mange forskellige sportsgrene, der knokler løs og bruger hele deres ungdom på at gøre Danmark ære - men de er bare blevet forbigået af en komite, der hellere vil have en storkapitalist, der har brudt med Danmark. Det er uværdigt, lyder det fra Poul Winther.

Kronprins Frederik var til stede, da Caroline Wozniacki blev udnævnt til fanebærer. Her fortalte han, at han synes, Wozniacki er en flot pige

Se også: Wozniacki: OL-guld større end grand slam

Caroline skal bære den danske fane ved Rio til sommer. (Foto: EB) Tennis - 5. feb. 2016 - kl. 13:12 Caroline Wozniacki bliver dansk fanebærer

Flere læserbrevsskribenter har forslag til, hvem der i stedet skulle have båret fanen ved OL i Rio.

- Et oplagt navn havde været årets idrætsnavn 2015 kajakroeren René Holten Poulsen, der virkelig har præsteret og som er et meget sympatisk menneske. Modsat arrogante Caroline, som kun viser sig i Danmark, når det er til hendes egen fordel, skriver Poul Valderslef.

- Jeg havde hellere set en af vores dejlige svømmepiger bære fanen ved OL. De har vundet masser af medaljer til Danmark, både ved EM, VM og OL. Caroline har aldrig vundet en 'rigtig' titel, skriver Leif Lemcke, der mener, at Wozniacki har fordel af at færdes i de rigtige kredse og med de rigtige mennesker.

- Og det er jo fint for den olympiske ånd, at en stinkende rig og professionel sportsudøver skal gå forrest. En sportsudøver, der normalt ikke går så meget op i holdånd, og som bor i Monaco, skriver Leif Lemcke.

Caroline Wozniacki har i et årti været Danmarks største sportsnavn, men alligevel får hu kritik for at skulle være dansk fanebærer (Foto: Finn Frandsen)
Caroline Wozniacki har i et årti været Danmarks største sportsnavn, men alligevel får hu kritik for at skulle være dansk fanebærer (Foto: Finn Frandsen)

Se også: Nervøs Caroline undrer sig: Hvorfor skal vi spille der?

 

Hos Team Danamrk var der ved udnævnelsen af Wozniacki masser af rosende ord til tennisstjernen.

- Hun er ambitiøs og målrettet, og det har hun været, fra hun var barn. Hun har nået sine mål via dedikation og hårdt arbejde, og hun er et forbillede for millioner af tennisspillere verden over. Vi skal være stolte over, at dansk idræt kan udvikle atleter af hendes kaliber, lød det fra direktør Lone Hansen, der får opbakning fra en enkelt læser.

- Det er utroligt så mange indskrænkende og småsure folk, der tilsyneladende altid har noget at brokke sig over. Og især når det går andre godt. Nu er det Caroline Wozniacki, det går ud over. Hun har så vidt vides dansk statsborgerskab og er derfor at regne som dansker - og hun har gjort Danmark ære, skriver P.V. Finnedal.

Han henviser til, om vi så også skal nedgøre navne som Michael Laudrup, Brian Laudrup, Peter Schmeichel og Kevin Magnussen og de dygtige golfspillere, der også har gjort det godt, hvor de har boet uden for Danmark.

- Få nu de glade smileys frem, og glæd jer på Carolines vegne, lyder opfordringen fra Wozniackis eneste støtte på læserbrevsfronten.

Se også: Så kan Caroline også vinde Grand Slam

Deltag i afstemningen her - Er Wozniacki det rigtige valg som dansk fanebærer?

529 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere