Advarsel: Bjørnene vil gå til angreb

De mangedobbelte danske mestre fra Bakken Bears jagter europæisk succes i Minsk

Årets spiller Ryan Evans blev topscorer, da Bakken Bears vandt den første kamp mod Tsmoki Miinsk (Foto: Ernst van Norde)
Årets spiller Ryan Evans blev topscorer, da Bakken Bears vandt den første kamp mod Tsmoki Miinsk (Foto: Ernst van Norde)

Der skal lyde en advarsel.

Bjørnene fra Aarhus har tænkt sig at gå til angreb i onsdagens udekamp mod favoritterne fra Tsmoki Minsk..

Taktikken er klar, og uanset udfaldet af anden akt af kvartfinalen i Europa Cup'en vil de mangedobbelte danske mestre fra Bakken Bears i det mindste kunne sige, at man døde med støvlerne på.

Og hvordan skal det så komme til udtryk? Jo, de aarhusianske bjørne har tænkt at forsøge at løbe med hjemmeholdet i onsdagens returkamp i Hviderusland.

Her står gæsterne på papiret med det bedste udgangspunkt efter at have vundet med 79-66 i den første kamp.

Hjemmeholdet har samme status som Bakken Bears som sit lands bedste mandskab, og hviderusserne er i det daglige inviteret til at spille med i en russisk pendant til NBA, den østeuropæiske liga VTB.

Her møder Tsmoki Minsk blandt andet de bedste russiske hold samt hold fra Polen, Estland og Kazakhstan.

13 point lyder af mere, end det er, når det handler om basketball, og derfor vil træner Steffen Wich at gøre brug af nogle af de kneb, som blev en succes i den første kamp.

- Vi skal sætte tempo på kampen, fordi Tsmoki er rigtig dygtige i et kontrolleret tempo. Vi skal tage initiativ og angribe, lyder udmeldingen fra Bakken Bears mangeårige træner.

Det er tredje år i træk, at de danske mestre er i finalespillet i Europa Cup'en og mens det blev til semifinale og nederlag til italienske Sidigas Scandone Avellino  i 2018, sluttede sidste års deltagelse med et nederlag i kvartfinalen til tyske Würzburg.

Hvis det lykkes at komme videre fra Minsk, venter vinderen af dysten mellem lettiske Ventspils, Letland og Bahcesehir College, der kommer fra Tyrkiet..

Tyrkerne har blot et forspring på et point med til Letland, så det kan ligne en samlet sejr til Ventspils, som Bakken Bears besejrede i en 1/8 finale i 2017/18-sæsonen.

Se også: Bakken Bears vinder europæisk kvartfinale

Se også: Europa Cup-hattrick af bjørnene

Se også: Hærger videre: Syv sejre på stribe

 

0 kommentarer
Vis kommentarer