Afslører vild aften med diktator: Vodka, karaoke og damer

En våd middag i Nordkorea udviklede et venskab mellem basketstjernen Dennis Rodman og diktatoren Kim Jong-un

Rodman sang i forbindelse med en opvisningskamp under et af sine besøg i Nordkorea en fødselsdagssang for diktatoren. Et optrin, der provokerede mange amerikanere og efterfølgende fik basketikonet til at sige undskyld. Video: AP.

Det er ikke ret mange, der får lov til at bruge en dag i selskab med en diktator.

Slet ikke med Nordkoreas 36-årige enehersker Kim Jong-un. Men det var faktisk, hvad den tidligere amerikanske basketball-stjerne Dennis Rodman tilbage i 2013 pludselig oplevede.

Endda uden at vide, hvem den unge statsleder var. Det fortæller han nu i bokselegenden Mike Tysons podcast 'Hotboxin'.

Se også: Basketstjerne hylder diktator

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den tidligere NBA-stjerne overværede under sit seneste besøg i 2017 en basketballkamp i Pyongyang sammen med Nordkoreas leder, Kim Jong-un. Foto: Korean Central News Agency/Ritzau Scanpix
Den tidligere NBA-stjerne overværede under sit seneste besøg i 2017 en basketballkamp i Pyongyang sammen med Nordkoreas leder, Kim Jong-un. Foto: Korean Central News Agency/Ritzau Scanpix

Græd i 20 minutter
Siden besøget til det lukkede Nordkorea i 2013 er Dennis Rodman vendt tilbage fire gange. Med tiden har han udviklet et noget spøjst venskab med en af verdens mest omdiskuterede skikkelser - Nordkoreas diktator.

Nu fortæller han, hvordan en god druktur med Kim Jong-un for alvor satte gang i venskabet mellem de to.

- Jeg anede intet om landet, så jeg tog bare afsted. Da jeg landede, var den røde løber lagt ud foran mig. Vi kører hen til en basketballkamp i en gigantisk hal, hvor jeg bliver placeret i nogle store sæder. Pludselig rejser hallens 22.000 tilskuere sig op og bryder ud i vild jubel, siger Rodman og fortsætter:

- Jeg tror, det er på grund af mig, så jeg begynder at vinke. Men så kommer den her lille mand gående ind. Jeg vidste ikke, hvem han var. Han kommer over til mig, mens alle græder og fortsætter med at klappe i 20 minutter.

Sang karaoke
Efter  en længere samtale mellem Rodman og Nordkoreas leder inviterer Kim Jong-un den amerikanske sportsstjerne til en middag om aftenen.

- Der var vodka, karaoke og smukke kvinder. Vi var skidefulde, og han begyndte endda at synge. Jeg var helt paf, fortæller Denis Rodman om den overraskende oplevelse.

- Vi blev rigtig gode venner efter det, uddyber stjernen efterfølgende.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Denis Rodman træner med et kvindehold fra Nordkorea under sit seneste besøg til landet i 2017. Foto: Kim Kwang Hyon/Ritzau Scanpix
Denis Rodman træner med et kvindehold fra Nordkorea under sit seneste besøg til landet i 2017. Foto: Kim Kwang Hyon/Ritzau Scanpix

Så missilerne
Der var dog ikke kun druk, basketball og karaoke, den nordkoreanske diktator kunne byde på. Dennis Rodman fortæller, at han også så de missiler, som landet på den koreanske halvø ynder at teste i tide og utide.

- Jeg så militæret, og jeg så missilerne. Jeg så alt det der, selvom vi aldrig talte om politik. De ville aldrig tale om politik, kun om sport og basketball.

Tidligere har Rodman også fortalt omverdenen om sit kontroversielle venskab med diktatoren. Han har blandt andet sunget fødselsdagssang for Kim Jong-un og kaldt ham 'en ven for livet'.

Rodman var en del af det uovervindelige Chicago Bulls-hold, der gennem 90'erne dominerede NBA med blandt andre superstjernen Michael Jordan på holdet.

Se også: Rodman på banen igen - i Nordkorea

Se også: Bevæget Rodman efter Nordkorea: – Jeg er ked af det

Se også: NBA-stjerne vender tilbage til Nordkorea

69 kommentarer
Vis kommentarer