BAKU (Ekstra Bladet) Aserbajdsjan, værtslandet for de europæiske lege i Baku, har aldrig gjort sig bemærket som nogen stor sportsnation. Men det er der råd for.
Således har den olierige nation købt en række atleter og stjerner i udlandet og udstyret dem med et aserbajdsjansk pas. Det gælder således spillerne på de to kvindelige beachvolleyhold, som i går var i aktion i heden på Beach Arena ved bredden af Det Kaspiske hav.
Det danske hold, bestående af Cecilie Olsen og Eva Bang, mødte de to aserbajdsjanere, Vivian Danielle da Conceição Cunha og Zinaida Liubymova i den første kamp i gruppe A. Kampen, som værterne vandt, fandt sted på den grydeformede bane et, hvor finalen også skal spilles til sin tid.
Men noget stak ud. De to aserbajdsjanere lignede ikke befolkningen som helhed. Det har sin forklaring.
Volley-piger sled forgæves i den varme gryde
Ved OL i London i 2012 stillede den nu 35-årige Cunha op for Brasilien, hvor hun med sin makker nåede helt frem til semifinalen. I en årrække har Cunha tilhørt verdenseliten, og hun indtager stadig en placering som nummer 68 på verdensranglisten.
Hendes makker i opgøret i går mod de to unge danskere er heller ingen novice ud i sporten. Zinaida Liubymova er 27 år og oprindeligt fra Ukraine. Og nu udstyret med et nyt statsborgerskab.
Det samme gør sig gældende med det andet par, som repræsenterer Aserbajdsjan i kvindernes beachvolleyturnering.
Kombinationen er den samme. Rachel Ferreira er fra Brasilien og har i øvrigt tidligere været svensk mester i disciplinen. Hendes makker, Lubiia Karimova spillede på det ukrainske landshold, inden hun valgte at skifte sit pas ud.
Manden bag legene i Baku: Den irske OL-fantast
Vi har før set rige nationer gøre alt for at få succes i international idræt. Det seneste eksempel er fra VM i håndbold i januar i Qatar. Her nåede hjemmeholdet helt frem til finalen med et hold, som bestod af spillere fra Spanien, Frankrig, Nordafrika og fra landene på Balkan.
Nu gør Aserbajdsjan det samme, og i værtslandets store trup er eksemplerne mange. De to unge kvindelige løbere, Bentu Megerna, 16, og Chaltu Beji, 18, er fra Etiopien.
Den 20-årige gymnast Vera Bosix er fra Rusland. Det samme er den 21-årige bryder Elmira Gambarova.
Basketballspillerne Renara Hayes, 25, og Aneika Henry, 29, er fra henholdsvis USA og Jamaica.
Bagsiden af Baku: 80.000 hjem jævnet med jorden
Udviklingen huer absolut ikke lederen af den danske delegation i Baku.
Morten Rodtwitt bærer den fine titel, Chef de Mission, og han siger til Ekstra Bladet:
- Det er ikke fordrende for sporten, at man kan købe sig til succes på den måde. Men der er ikke meget, vi kan stille op. IOC opererer med tre års karantæne, når man skifter statsborgerskab, og det går jeg ud fra, Aserbajdsjan har overholdt.
- Burde karantæneperioden ikke være meget længere?
- Det kan man altid diskutere, men hidtil har problemet ikke været så stort, og det er ikke noget, som vi mærker til på vores breddegrader. Vi så det i Qatar, og nu har vi oplevet det her. Hvis det breder sig, kan vi selvfølgelig godt blive udfordret, siger Morten Rodtwitt.
Atleter kørt ned i ulykke før åbning af Skandale-OL
Hør, hvad de danske beach-kvinder havde at sige efter de første kampe (Video: On-Sport.dk)
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.