34-årig sports-journalist døde juleaften

Fik lungebetændelse i starten af december og sov ind i døden på sin egen fødselsdag 24. december

Sports-journalisten Edward Aschoff døde 34 år gammel juleaften på sin egen fødselsdag. (Foto: Privatfoto/Facebook)
Sports-journalisten Edward Aschoff døde 34 år gammel juleaften på sin egen fødselsdag. (Foto: Privatfoto/Facebook)

Den populære amerikanske sports-journalist Ed Aschoff meldte 2. december ud på Instagram, at han havde fået lunge-betændelse, da han som journalist dækkede kampen mellem Ohio State og Michigan i amerikansk fodbold. Det blev starten på en gribende tragisk historie, der endte med, at han 22 dage efter. på selveste juleaften, der også var hans fødselsdag, sov stille ind i døden.

Det skriver flere medier heriblandt hans egen arbejdsgiver, det store amerikanske tv-selskab ESPN

2. december skrev Ed Aschoff, der altid var parat med en humoristisk bemærkning, følgende på Instagram:

- At dække kampen var rigtigt sjovt. Men at at få lungebetændelse samtidigt - knap så sjovt. Men, hallo. Jeg er ishockey-spiller, forklarede Ed Aschoff med et sarkastisk glimt i øjet om kampen, der blev spillet i frost-grader, hvilket måske var medvirkende til, at han fik lungebetændelse.

Men den uskyldige lungebetændelse blev katastrofal for Ed Aschoff. Kun to dage efter, at han havde fået sygdommen, der endnu ikke havde udviklet sig til en livstruende sygdom, skrev han følgende kærlighedserklæring til sin forlovede, Katy Berteau, som han skulle have været gift med i april 2020 i forbindelse med et planlagt bryllup i New Orleans.

'At få lungebetændelse er ganske forfærdeligt. Det er det værste. Men det hjælper at have en sød engel til at passe på sig, selv om hun oven i købet risikerer selv at få den sjæle-knusende sygdom. Al den suppe, te og lækre måltider, hun har serveret for mig, har hjulpet mig med at undgå at kravle over i et hjørne og ligge og græde hele dagen. Jeg elsker dig. Tak fordi du finder dig i mine hosteanfald klokken fem om morgenen.'

Sports-journalisten Ed Aschoff dækkede amerikansk fodbold på college-niveau for den store amerikanske sportskanal ESPN. I en dansk kontekst er gymnasie-sport en ganske lille ting. Men i USA er college-sporten enorm stor. De hold, der spiller i den bedste række i amerikansk college-fodbold, havde i 2018 sammenlagt 34 millioner tilskuere i 815 kampe. Det svarer til et gennemsnit på 41.509 tilskuere.

Den store amerikanske sports-kanal ESPN skrev følgende om den populære journalist:

'Det er med stor sorg, at vi nu kan meddele, Ed Aschoff er død efter kort tids sygdom. Vore tanker går til hans nære og kære.'

Vis dette opslag på Instagram

Exactly one year ...

Et opslag delt af Edward Aschoff | ESPN (@ecaschoff) den

Ed Aschoffs efterladte forlovede Katy Berteau har i går skrevet mindeord på hans egen Instagram-profil, hvor hun forklarer, at Ed Aschoff i forbindelse med sygdommen var resistent overfor antibiotika-medicinen. Han udviklede herefter sygdommen 'hæmofagocytisk lymfo-histiocytose', der er en forstyrrelse af immunforsvaret, der får immun-forsvaret til at angribe sig selv. I de sidste tre dage af sit liv var Ed Aschoff indlagt på en intensiv-afdeling, hvor han juleaften sov stille ind.

På Instagram skriver Katy Berteua blandt andet følgende i sit mindeord:

'Han fik konstant lægerne og sygeplejerskerne til at grine, og brugte megen tid på at fortælle dem, at han værdsatte deres arbejde. Han elskede også julen så meget, at han oven i købet fra intensiv-afdelingen hemmeligt talte med mine venner, så de kunne pakke gaver ind til mig, så jeg kunne blive overrasket juleaften.'

Her er Edward Aschoff på arbejde i forbindelse med en kamp. Foto: Privatfoto/Facebook
Her er Edward Aschoff på arbejde i forbindelse med en kamp. Foto: Privatfoto/Facebook
 

1 af 2 Her er Edward Aschoff på arbejde i forbindelse med en kamp. Foto: Privatfoto/Facebook
2 af 2 Sports-journalisten Edward Aschoff døde 34 år gammel juleaften på sin egen fødselsdag. (Foto: Privatfoto/Facebook)
30 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere