50.000 på gaden! Vanvittig fejring af U16-mesterskab

Det bosniske U16-landshold i basketball sikrede sig guld til EM i Litauen i weekenden - og det blev fejret med maner i landets hovedstad, hvor flere tusinde tog imod de unge helte i hovedstaden Sarajevo

U16-guld i basketball blev fejret med over 50.000 mennesker i Sarajevo centrum. Se den vilde fejring her

Det er ingen hemmelighed, at følelserne hos folk på Balkan sidder mere uden på tøjet end andre steder i Europa - både på godt og ondt.

Og når det kommer til sport, er borgerne i Balkan-lande i den grad entusiastiske - uanset om det er etablerede spillere eller yngre himmelstormere, der trækker i nationaldragten.

Det så man et bevis på i juni i år, da det serbiske U20-fodboldlandshold vandt VM. Her fejrede mere end 40.000 mennesker de unge knægte i Beograd ved ankomsten.

Se også: Pinligt! Balkan-præsidenter skændes om drone-sag

Og her i weekenden var det så endnu en Balkan-nation, der vandt guld i en stor sportsgren.

Det bosniske U16-landshold i basketball sikrede sig noget overraskende europamesterskabet, da de vandt over værtsnationen Litauen i finalen. Landets første store titel i en større sportsgren.

De unge bosniere havde på deres vej til triumfen blandt andet slået Spanien, Tyskland, Kroatien og Serbien - og den sejr skulle i den grad fejres med et kæmpe setup på trods af, at det 'kun' var en ungdomsturnering.

Da U16-landsholdet mandag aften ankom tilbage til landets hovedstad Sarajevo, blev de mødt af mere end 50.000 mennesker i den centrale del af byen, som var klar til at fejre deres unge helte!

- Det her er ubeskriveligt - jeg mangler ord. Lov mig en ting, vi skal altid stå sammen. Det er vejen frem, sagde holdets træner Josip Pandza til de mange ellevilde tilskuere.

Bosnien er her 20 år efter borgerkrigens afslutning stadig præget af økonomiske og etniske problemer. U16-landsholdet kom da også i problemer midt i turneringen, da det bosniske basketball-forbund ikke havde indbetalt hele turneringsgebyren.

Se også: 1000 bosniske fans erobrer Brøndby

Se også: Overleveren Dumic: Fra borgerkrig til Brøndby

Efter holdet havde sikret sig en semifinale-billet med en sejr over Tyskland, advarede det internationale basketball-forbund (FIBA) holdet om, at de ville blive smidt ud af turneringen, hvis de ikke indbetalte 75.000 kroner inden for to dage.

I sidste ende endte det med, at et privat bosnisk firma betalte turnerings-gebyret, som også fik en en stor hilsen med på vejen til festlighederne i Sarajevo mandag aften.

Se video af den vilde fejring i videoen øverst i artiklen

16 kommentarer
Vis kommentarer