Åben krig mod dansk mastermind

Danske Peter Heine Nielsen, der er træner for skak-geniet Magnus Carlsen, er kommet i gevaldig konflikt med vicepræsidenten i det Internationale Skakforbund

Til venstre sidder Nigel Short, der er faret op, efter Peter Heine Nielsens bemærkninger. Foto: Carl Court/Ritzau Scanpix
Til venstre sidder Nigel Short, der er faret op, efter Peter Heine Nielsens bemærkninger. Foto: Carl Court/Ritzau Scanpix

Mænd er bedre rustet til at spille skak end kvinder, lød det fra vicepræsidenten i det Internationale skakforbund, Nigel Short, tilbage i 2016, og han blev dermed selve personificeringen af det, som sporten har fået kritik for i mange år: Den er for mandsdomineret og mandschauvinistisk.

Og nu blusser det citat op igen, efter Nigel Short fik ytret følgende:

- Wow! Magnus Carlsen har kugler.

Det norske skak-geni havde netop udført en dristig manøvre, men danske Peter Heine Nielsen, der er træner for nordmanden, var ikke imponeret over kommentaren fra engelske Short.

- Er det virkelig den slags tweets, vicepræsidenten skal stå for, når vi samtidig gerne vil gøre miljøet mere tilgængeligt for kvinder?, skrev han på Twitter.

Over for norske NRK har det danske mastermind uddybet og forklaret, at han mener, at Short bruger udtrykket bevidst.

- Det er en oplagt provokation, det er en bevidst vulgarisering, siger Peter Heine Nielsen.

- Jeg forstår udtrykket og betydningen, men det er unødvendigt sprogbrug. Jeg synes ikke, at man som siddende vicepræsident skal udtrykke sig sådan.

Peter Heine Nielsen går gerne i rette med de magtfulde mænd i skaktoppen. Foto: Anders Brohus
Peter Heine Nielsen går gerne i rette med de magtfulde mænd i skaktoppen. Foto: Anders Brohus
 

Short svarer NRK på email, og her giver han igen. Han mener, at det er almindeligt sprogbrug.

- Jeg kommer ikke til at bruge mere tid på kedelige og prægtige selvhøjtideligheder som PHN, som ikke har bedre ting at tage sig for her i livet.

Skakforbundet kryber selv i skjul og siger kortfattet gennem en pressemand, at det er Shorts' egne meninger, der udgydes på Twitter.

Forbundet advaret
Hele spektaklet kommer, blot få dage efter den 19-årige svenske skak-spiller Anna Cramling, der på populær vis streamer sine spil, har råbt vagt i gevær omkring kulturen i tankensporten. Her har hun over 240.000 følgere.

Som 15-årig blev hun smidt væk fra junior-EM, fordi hun efter eget udsagn var blevet set som et forstyrrende element ved turneringen, da hun havde bevæget sig rundt under mesterskabet.

Årsagen var, at hun grundet varmen havde taget shorts på, og det havde åbenbart distraheret nogle af spillerne, lød dommen fra udsmideren ifølge hende.

Dengang anerkendte forbundet problemerne og ønskede at løse dem.

Her kan du læse om Danmarks nye dart-stjerne:

Med skandaler i ryggen: Her er Danmarks nye stjerne

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+