Aftengyser: FCK's storsatsning i millionkamp

Der er hele 1,5 millioner til vinderen af finalekampen, som udkæmpes søndag aften

Sådan blev North præsenteret

I januar lancerede FC København og Nordisk Film en stor satsning indenfor esport, og nu har counterstrike-holdet skabt et stort resultat, som måske kan blive endnu større søndag aften.

Her skal North-mandskabet spille finale ESL Pro League, og der er 225.000 dollars til vinderen. Det svarer til næsten 1,5 millioner gode danske kroner.

I et udsolgt Verizon Theatre med plads til 6.000 ellevilde tilskuere skal de danske tastatur-atleter op imod franske G2, og der er grund til optimisme før holdets største kamp hidtil.

- G2 er en rigtig svær modstander, som vi slog 2-0 i den ordinære sæson, men siden da har de levet op til deres prædikat som ”Super Team”. Det bliver en tæt kamp, men vi går efter at vinde finalen og tage endnu et trofæ med hjem til Danmark siger Norths træner, Casper 'ruggah' Due.

North er alelrede sikrer på at vinde 100.000 dolalrs, men de går selvsagt efter den helt store gevinst. Foto: North
North er alelrede sikrer på at vinde 100.000 dolalrs, men de går selvsagt efter den helt store gevinst. Foto: North
 

- Det har været en lang sæson, med 32 kampe indtil videre, så at stå i finalen viser hvor godt et arbejde vi har lavet på den lange bane. Vi er bevidste om at vi skal gøre arbejdet færdigt mod G2, men hele holdet summer af positivitet lige nu, siger hold-kaptajnen Mathias 'MSL' Lauridsen.

En anden grund til optimismen skyldes, at holdet kun har afgivet en bane undervejs til finalen.

Kampen begynder kl. 20, og slaget kan følges på youtube.

Se også: Brøndby kopierer FCK: Kaster sig ud i e-sportseventyr

Se også: Danskere vinder historisk gyserfinale: Scorer kæmpe million-gevinst

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere