Alt gik galt, da de skød legenden i ryggen

Baseball-legenden David Ortiz blev ud af det blå skudt ned bagfra. Nu jagtes forbryderne - og der er mange

Nedskydningen af Davod Ortiz i Santo Domingo blev fanget på overvågningsvideo. Nu venter offentligheden på, at 11 tiltalte stilles for en dommer. Video: AP

Der gik en regulær chok-bølge gennem Santo Domingo i dagene efter 9. juni, da indbyggerne i Den Dominikanske Republiks hovedstad erfarede, at en eller anden havde skudt David Ortiz.

Vedkommende var trådt ind på den bar, Ortiz havde befundet sig på den pågældende aften, og havde affyret sin Browning 9mm, så kuglen strøg gennem Ortiz' ryg.

Den kendte sportsmand faldt til jorden, mens kuglen satte sig fast i hans ven, tv-kendissen Jhoel Lopez' ene ben.

Der er ingen meldinger fra Santo Domingo om, hvordan de mange mennesker på baren reagerede, men vi forestiller os, at panik og kaos er to ord, der snildt kan klistres på episoden.

Begge ofre overlevede.

Mest mirakuløst er det, at Ortiz holdt fast i livet, mens Lopez trods alt 'kun' blev skudt i benet og derfor hurtigt kunne erklæres uden for livsfare.

Ortiz, der gennem et tocifret antal år har været blandt stjernerne i amerikansk baseball - primært hos Boston Red Sox - blev fluks smækket på operationsbordet, hvor et hold læger fjernede dele af hans tarmsystem samt hans galdeblære. Hans lever tog også skade af kuglen.

David Ortiz i Red Sox-trøjen, som han bar 2003-2016. Foto: Dominick Reuter/Reuters/Ritzau Scanpix
David Ortiz i Red Sox-trøjen, som han bar 2003-2016. Foto: Dominick Reuter/Reuters/Ritzau Scanpix

Hustruen til Joel Lopez, tv-værten, der også blev skudt på baren, ved klinikken, hvor han gennemgik operationen efter skudepisoden. Foto: Erika Santelices/AFP/Ritzau Scanpix
Hustruen til Joel Lopez, tv-værten, der også blev skudt på baren, ved klinikken, hvor han gennemgik operationen efter skudepisoden. Foto: Erika Santelices/AFP/Ritzau Scanpix
 

Dagen efter fik et hospitalsfly finansieret af Red Sox ham fragtet til Boston, hvor han gennemgik en ny operation, og den gik som den første godt, hvorfor man kunne konstatere, at Ortiz gjorde fremskridt - og altså derfor var uden for livsfare.

Et nyt chok ramte så befolkningen 19. juni, da politiet efter at have anholdt gerningsmanden og hele ti andre mistænkte kunne fortælle, at det slet ikke var meningen, at Ortiz skulle rammes.

I stedet var det meningen, at Sixto David Fernandez, Ortiz' gode ven, der også var med på bar den pågældende aften, skulle skydes.

Men fordi Fernandez og Ortiz angiveligt bar tøj, der lignede hinanden til forveksling, og fordi gerningsmanden, der allerede har erklæret sig skyldig, vist ikke er Caribiens kløgtigste, tog han fejl og skød den forkerte.

Det har han i hvert fald selv sagt.

Ifølge hans vidneudsagn blev han forvirret, da de altså sad ved samme bord og lignede hinanden. Det går også fint i tråd med Ortiz' eget vidneudsagn om, at han ikke kunne se, at der var nogen, der skulle have lyst til at skyde ham.

Alt gik galt
Hvorfor kammeraten så skulle skydes, var en hemmelighed indtil onsdag.

Her kom det frem, at narko-bagmanden Victor Hugo Gomez menes at være hjernen bag drabsforsøget. Han er af politiet erklæret farlig og på flugt fra de amerikanske myndigheder.

Gomez skal være overbevist om, at Fernandez, der er ham, der skulle skydes, sladrede til myndighederne og dermed årsagen til, at Gomez sad bar tremmer i årevis.

Hvis Gomez er hjernen bag bestillingen, så er der en del andre personer, der næppe kan prale af det samme. Deres opførsel antyder ganske enkelt, at de er snotdumme.

To mand på en motorcykel talte åbenlyst med en tredje mand i en bil ude foran baren. De var øjensynligt ikke klar over overvågningskameraerne, der filmede det hele og kort efter gjorde det muligt at identificere dem.

En af dem er Rolfi Ferreira Cruz. En anden er Eddy Vladimir Feliz Garcia. Førstnævnte skulle skyde Fernandez (og ramte altså Ortiz og Lopez i benet), mens sidstnævnte skulle eskortere ham væk på motorcyklen.

Det mislykkedes.

Chaufføren magtede ikke at holde sig klar, så Rolfi Ferreira Cruz i stedet måtte tage flugten til bens. Imens kunne Eddy Vladimir Feliz Garcia erklære total fiasko, da han forsøgte at komme væk på sin motorcykel men i stedet blev overmandet af adskillige vidner udenfor baren.

Skulle skyde en anden
Den gik i tre dage for Rolfi. Så fangede politiet ham, og han har efterfølgende erkendt at have affyret skuddet.

Han fortalte journalister ved fængslet, at hans intention var at skyde en anden, hvilket den offentlige anklager først kaldte absurd, da man da ikke kunne tage fejl af David Ortiz - landets måske mest berømte ansigt - og en anden. Det kunne stakkels Rolfi altså.

Politiet har ydermere fortalt, at man udover de føromtalte bagmænd også leder efter Luis Alfredo Rivas-Clase, der er kendt som El Cirujano - kirurgen.

Det tilnavn kan få det til at risle ned ad ryggen, da det næppe er hans år på medicinstudiet, der refereres til.

Politidirektør Ney Aldrin Bautista Almonte har fortalt til medierne, at de hovedmistænkte blev tilbudt 400.000 dominikanske pesos for det. Det svarer til godt og vel 52.000 kroner.

Og nu venter offentligheden på, at de 11 mand stilles for en dommer. Flere af dem betegnes som fodsoldater, der kommer fra svære og fattige kår, og som parerede ordrer oppefra. Baseret på deres handlinger er det da også svært at tro, de er kommet helskindet gennem de laveste skoleklasser.

Flere har nægtet sig skyldige, men ni er varetægtsfængslet - i et år før selve retssagen kan tage sin begyndelse.

Den følelsesmæssigt medtaget Albert Almora Jr., der måtte søge trøst hos holdkammeraterne. Foto: Bob Levey Anden sport - 31. maj. 2019 - kl. 17:12 Grædefærdig efter chok-ulykke: - Jeg er tom for ord

Se også: Pinlige billeder afsløret

 

Se også: Utro før forlovelse: Ville have trekant med playboy-model

 

Se også: Historiens største kontrakt - tjener 2,1 milliarder

 

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere