OL-deltager vred på TV2

OL/SKYDNING: Peter Thuesen følte sig efter den kiksede finalekvalifikation gået for nær af en dansk kameramand

Peter Thuesen følte sig gået for nær af et dansk tv-hold, da han mandag kiksede kvalifikationen til den olympiske finale i 10 meter luftriffel.

Den 25-årige Århus-skytte sluttede på en delt 29.-plads med 589 point ud af 600 mulige og mente efter skydningen sydøst for Athen, at han havde brugt kostbar energi på at tackle det ekstra pres, som den nærgående linse lagde på ham.

OL-debutanten havde således ikke affyret mange skud, før en kameramand fra TV2/Sporten tog opstilling ganske få meter ved siden af ham og filmede ham fra forskellige positioner.

Fra TV2/Sportens beklager sportschef Morten Stig Christensen, hvis tv-kameraerne har forstyrret.

- Men jeg har lidt svært ved at forstå, hvorfor pokker Peter Thuesen eller hans træner ikke har gjort opmærksom på det, siger Morten Stig Christensen.
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen