Glem Jelved: Her er en rigtig sportsminister

I Danmark har vi Marianne Jelved (R). I Venezuela er en anden kvinde, en 32-årig fægtedronning blevet sportsminister

Alejandra Benitez (Foto: Privatfoto)
Alejandra Benitez (Foto: Privatfoto)

Da Marianne Jelved i december uventet blev udnævnt til kulturminister og dermed også som sportens minister, vakte det en vis opsigt. Men det var for intet at regne mod den opmærksomhed en fægtedronning i Venezuela har fået, efter at hun også er blevet sportsminister.

I sidste uge blev 32-årige Alejandra Benitez taget i ed til det ærefulde hverv, og siden har politik i det sydamerikanske land ikke været helt det samme. Godt nok har hun kun været politiker i to år, men en række erotiske billeder gør, at vælgerne allerede synes, at hun gør det fremragende.

Se også: Wozniacki viser kurverne frem



Sport på vrangen - 10. mar. 2012 - kl. 13:35 Bikinibabe ødelagde NBA-stjerners koncentration

Alejandra Benitez har repræsenteret Venezuela ved OL i 2004, 2008 og 2012. For to år siden fik hun i bedste Thomas Blachman stil taget en billedserie, hvor hun var nøgen og kun dækkede sig ind med sin kåre og sin hjelm.

- Jeg ønsker at inspirere andre til at se på kvindekroppen som andet end et sexsymbol. At kroppen ud over den fysiske skønhed også udstråler en renhed og en feminin følsomhed. Tøj kan skjule alt, men når du er nøgen, er du dig selv, sagde hun i forbindelse med offentliggørelsen af billederne.

Se også: Hun er stang-lækker

Alejandra Benitez er udnævnt til sportsminster af Nicolas Maduro, der har efterfulgt afdøde Hugo Chavez som præsident. Kritikerne beskylder ham for at have trukket fægterdronningen ind i minister-manegen for et syns skyld.

Selv siger hun, at hun er klædt på til jobbet. Venezuela har en kæmpe skønhedsindustri, og er det land i verden, der så at sige producerer flest skønhedsdronninger. Alejandra Benitez vil gøre op med forestillingen om, at sport er noget, piger primært kaster sig over for at komme til at se godt ud. At det mere handler om fysisk og psykisk velvære.

Se også: Fræk Kournikova holder formen

Selv om fægterdronningen har fået endnu flere fans efter den overraskende udnævnelse til minister, kan de godt parkere drømmen om at komme helt tæt på hende.

Alejandra Benitez er gift – og det samme er Marianne Jelved i øvrigt.

1 af 3 Alejandra Benitez (Foto: AP)
2 af 3 Pia Kjærsgaard (DF), Marianne Jelved (R), Kristian Thuelsen Dahl (DF) i folketingssalen (Foto: Sisse Dupont)
3 af 3 Alejandra Benitez (Foto: Privatfoto)
0 kommentarer
Vis kommentarer