Hvad sker der med garnet?

Basketstjernen Andrew Bynum har skabt internetstorm med ny og bizar frisure

Det var noget af en stilforvirring, som Andrew Bynum fremviste tirsdag. (Foto: JORDAN RAANAN/TWITTER)
Det var noget af en stilforvirring, som Andrew Bynum fremviste tirsdag. (Foto: JORDAN RAANAN/TWITTER)

Andrew Bynum bliver af mange eksperter regnet som NBA's bedste center efter afløseren hos Los Angeles Lakers, Dwight Howard.

Men det er ikke spillet på banen, der har skabt røre om Philadelphia 76'ers-stjernen i denne omgang da en skade betyder, at han endnu ikke har været i aktion i denne sæson.

Se også: TV: Superstjerne-duel i vildt NBA-show

Det er derimod en mildest talt aparte frisure, som den modebevidste Bynum fremviste efter 76'ers-træningen tirsdag.

Her dukkede basketstjernen, der tidligere har båret adskillige opsigtsvækkende frisurer med et lettere 'skizofrent' garn, med små fletninger, såkaldte 'cornrows' i den ene side, og noget, som bedst kan beskrives som morgenhår i den anden side.

Det har fået NBA-fans fra nær og fjern til at more sig over Bynums seneste look på Twitter og internettet.

Se også: TV: Afbrændere på stribe i NBA-show

Selv foretrak Andrew Bynum dog at tale om udsigterne til sit længe ventede comeback.

- Jeg er fokuseret på at komme tilbage på den rigtige måde, og ikke presse noget, siger Bynum, der er helt klar over, at fansene ikke er tilfredse med hans langvarige fravær.

Se også: TV: Shaq fik en lammer

- Jeg tror ikke, at nogen er mere irriteret end mig selv. Jeg er den, der taber mest ved ikke at spille, og jeg vil tilbage. Ellers er jeg ligeglad. Folk vil støtte mig, hvis jeg spiller godt, og de vil tale, når jeg spiller dårligt. Sådan er spillet, og det må man acceptere, siger Andrew Bynum, der sikkert har skiftet frisure igen, inden han er tilbage på banen.

1 af 3 Tidligere har han fremvist en mere klassisk afro. (Foto: AP)
2 af 3 Tidligere på sæsonen var håret flettet i begge sider. (Foto: Zuma)
3 af 3 Det var noget af en stilforvirring, som Andrew Bynum fremviste tirsdag. (Foto: JORDAN RAANAN/TWITTER)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere