Drama i finale: Spiller slået bevidstløs

Bakken Bears' Andreas Jakobsen lå livløs på banen efter han fik en albue i hovedet

Tililende holdkammerater hjæper Andreas Jakobsen. Han blev i aftes undersøgt på hospitalet. Allerede i aftes blev han udskrevet med diagnosen hjernerystelse. (Foto: Polfoto/Ditte Lysgaard Holm)
Tililende holdkammerater hjæper Andreas Jakobsen. Han blev i aftes undersøgt på hospitalet. Allerede i aftes blev han udskrevet med diagnosen hjernerystelse. (Foto: Polfoto/Ditte Lysgaard Holm)

At DM-finalerne i basketball er intense og dramatiske forestillinger ved alle, der har overværet en kamp. Men i aftes var dramaet lidt for voldsomt for de fleste tilskuere og spillere, da Bakken Bears' Andreas Jakobsen blev ramt af en albue og lå bevidstløs på banen i flere minutter.

Med 90 sekunder tilbage blev spilleren ramt af en albue fra en modstander fra Svendborg Rabbits og gik ud som et lys.

Han blev hurtigt hjulpet af holdkammerat Mads Nyboe, der er lægestuderende, og holdets fysioteapeut Søren Ege, ligesom et par læger blandt tilskerne i NRGi Arena i Århus hjalp til på banen.

Kampen var afbrudt i hele 10 minutter, hvor Andreas Jakobsen flere gange var inde og ude af bevidsthed.

- Der var kontrol over situationen, men stemningen forsvandt naturligvis med det samme, siger Bakkens sportsdirektør Michael Piloz til ekstrabladet.dk.

Trods det dramatiske uheld blev Andreas Jakobsen allerede torsdag aften udskrevet efter at have gennemgået scanninger. Han slap med en hjernerystelse.

'Andreas er ved godt mod, men noget groggy,' skriver Bakken Bears i en pressemeddelelse.

Se højdepunkter fra finalen - og det voldsomme uheld - her

Efter cirka 10 minutters pause blev spillet genoptaget.

Afslutningen blev næsten ligeså dramatisk som minutterne forinden, men de næsten 3000 tilskuere kunne juble over en Bakken-sejr på 61-60.

Bears fører finaleserien, der spilles bedst af 7 kampe, 2-1.

Næste kamp er på mandag i Svendborg.

DK4 sender hele finaleserien på mandage og torsdage klokken 19.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere