Hurtige knockouts i Stockholm

Afghansk debutant og amerikansk eks-marinesoldat gjorde kort process med deres modstandere til UFC Sweden

Eks-marinesoldaten Brian Stann vandt på knockout halvt igennem første runde af sin kamp. Billedet her er fra en tidligere kamp. (Foto: AP)
Eks-marinesoldaten Brian Stann vandt på knockout halvt igennem første runde af sin kamp. Billedet her er fra en tidligere kamp. (Foto: AP)

STOCKHOLM (ekstrabladet.dk): 42 sekunder.

Længere tid skulle afghanske Siyar Bahadurzada såmænd ikke bruge til at gøre det af med sin ellers stærke, brasilianske modstander Paulo Thiago, som inden lørdag aften havde 14 sejre og blot tre nederlag i sin MMA-karriere.

Med en kort højre ramte han fremadstormende Thiago lige på hagen, og så var den kamp slut.

Læs også:

Se også: UFC's kontroversielle konge klar til Sverige

- Jeg nød næsten ikke kampen, for jeg ville have, den skulle vare lidt længere, så jeg kunne nyde UFC. Jeg har det fantastisk, det er en perfekt start for mig i UFC. Paulo Thiago er i mine øjne en top 10-fighter, og at knockoute ham så hurtigt var en fantastisk start, sagde den glade afghaner efter kampen.

Umiddelbart efter brugte den amerikanske eks-marinesoldat Brian Stann lidt længere tid, to et halvt minut, på at slukke lyset hos italienske Alessio Sakara i UFC Swedens co-main event.

Efter en byge af slag fra amerikaneren lå Sakara på ryggen og modtog knytnæver i ansigtet indtil dommeren stoppede kampen.

Læs mere fra det første UFC-stævne i Skandinavien:

Se også: UFC: Briterne erobrer Sverige



Se også: Voldsomt underholdende voldsomheder



Se også: Nordmand smadrer svensk UFC-fest

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere